To populære VW-elbiler forsvinder – men afløserens navn kender du godt

Volkswagen siger farvel til både ID.4 og ID.5. De to ellers så populære elbiler bliver afløst af én ny elektrisk SUV med det velkendte Tiguan-navn.

Annonce

Volkswagen rydder markant op i sit elektriske modelprogram. Både ID.4 og ID.5 bliver afløst af den nye fuldelektriske ID. Tiguan.

Den nye SUV får verdenspremiere i begyndelsen af oktober og lanceres i starten af 2027. Indtil afsløringen fortsætter Volkswagen testkørslerne med bilen pakket ind i camouflage.

Navneskiftet indgår i en ny strategi, hvor Volkswagen genbruger kendte modelnavne til kommende elbiler. Mærket har allerede præsenteret navnene ID. Polo og ID. Cross.

Danmarks mest udbredte elektriske modelserie

Valget er specielt, fordi ID.4 og ID.5 har været enorme succeser i Danmark. Tilsammen kører der mere end 56.000 eksemplarer på de danske veje.

Annonce

Det gør ID.4 og ID.5 til den mest udbredte fuldelektriske modelserie herhjemme. På verdensplan har Volkswagen leveret over 950.000 eksemplarer siden 2021.

De to modeller er samtidig Volkswagens mest succesfulde elbiler globalt. Alligevel vælger mærket nu at droppe begge modelnavne til fordel for Tiguan.

To populære VW-elbiler forsvinder – men afløserens navn kender du godt
Foto: Volkswagen

Tiguan fortsætter med flere drivlinjer

Den elektriske ID. Tiguan skal sælges sideløbende med den nuværende Tiguan, der fortsætter med benzinmotor og hybridteknologi.

Volkswagen vil dermed bruge samme velkendte navn til biler med forskellige drivlinjer. Målet er at gøre det lettere for kunderne at forstå bilernes størrelse og placering i modelprogrammet.

Tiguan er Volkswagens bedst sælgende model på verdensplan. Mere end 8,3 millioner eksemplarer er produceret gennem årene, mens Tiguan og Tayron tilsammen rundede en million leveringer sidste år.

Skal løfte en tung dansk arv

Volkswagen lover et helt nyt og mere stilrent design, som skal få ID. Tiguan til at ligne en bil fra en større og dyrere klasse.

Tekniske oplysninger om motorer, batterier, rækkevidde og ladehastighed bliver først offentliggjort senere. Bilen er endnu heller ikke sat til salg.

Artiklen fortsætter efter dette:

ID. Tiguan får en tung opgave i Danmark. Afløseren skal ikke alene erstatte to populære modeller, men også videreføre en af de største salgssucceser i den danske elbilomstilling.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce