Fra BMW og Aston Martin til egne bilmærker. Henrik Fisker jagtede den store bildrøm, men to konkurser efterlod ejerne med problemer, der rakte langt ud over prisen.
For ejerne af Fisker Ocean blev en bilproducents sammenbrud til et praktisk problem i indkørslen: Hvem skaffer reservedele, retter software og hjælper, når bilen går i stykker?
Bag elbilen står Henrik Fisker, den danske designer, hvis karriere spænder fra BMW Z8 og Aston Martin til to selvstændige forsøg på at skabe et internationalt bilmærke. Begge forsøg endte i konkursforløb, men de handlede om forskellige virksomheder og forskellige biler.
Fisker Automotive lancerede den opladelige luksusbil Karma og søgte konkursbeskyttelse i 2013. Det senere Fisker Inc. stod bag den fuldt elektriske Ocean og fulgte samme vej i 2024. Historien rummer derfor både anerkendt bildesign, store industrielle ambitioner og kunder, der måtte finde hjælp uden om producenten.
Henrik Fisker fik sit gennembrud hos BMW
Henrik Fisker er født i Danmark i 1963 og blev uddannet på Art Center College of Designs daværende afdeling i Schweiz. I 1989 begyndte han hos BMW, hvor karrieren først tog en retning, som senere skulle vise sig bemærkelsesværdig.
En af hans tidlige opgaver var den lille elektriske konceptbil E1. Mange år før Karma og Ocean arbejdede danskeren altså allerede med elbiler, selv om det især blev sportsvognene, der gjorde hans navn kendt.
Gennembruddet kom med Z07-konceptet fra 1997 og den efterfølgende Z8. Roadsteren trak på arven fra 1950’ernes BMW 507 med lang motorhjelm, lav kabine og klassiske proportioner. Samtidig fik den moderne teknik og en V8-motor.
Z8 fik også en rolle i James Bond-filmen The World Is Not Enough. For en designer var det en usædvanlig udstillingsplads: Bilen blev set langt uden for kredsen af mennesker, der normalt fulgte med i nye bilmodeller.
Aston Martin og drømmen om eget navn på bilen
I 2001 skiftede danskeren til Aston Martin. Her blev han designchef og arbejdede med DB9 og V8 Vantage, som fik stor betydning for mærkets udtryk i de følgende år.
Især DB9 kræver dog en præcis kreditering. Ian Callum havde allerede arbejdet på modellen, da Henrik Fisker overtog projektet. Danskeren har selv beskrevet arbejdsdelingen sådan, at Callum begyndte DB9, og han færdiggjorde den. Bilernes linjer blev til gennem flere menneskers arbejde, selv om én designer ofte ender med at få overskrifterne.
Alligevel var ansættelser hos etablerede producenter ikke nok. I 2005 stiftede han Fisker Coachbuild sammen med Bernhard Koehler. Virksomheden ville genoplive traditionen for at give eksisterende biler et eksklusivt, håndbygget karrosseri.
Tramonto byggede på Mercedes-Benz SL, mens Latigo tog udgangspunkt i BMW 6-serie. Dermed kunne virksomheden tilbyde et særpræget design uden selv at udvikle hele bilens mekaniske grundlag. Ambitionen var endnu en lille eksklusiv forretning snarere end masseproduktion.
Karma skulle gøre grøn luksus attraktiv
Med etableringen af Fisker Automotive i 2007 voksede projektet markant. Nu skulle der skabes en selvstændig bilproducent med en bil, som kombinerede luksus, sportslige linjer og elektrisk kørsel.
Resultatet blev Karma, der kom i produktion i 2011 hos Valmet Automotive i Finland. Den lave firedørsbil var en opladelig hybrid med elmotorer til fremdriften og en benzinmotor, der kunne producere strøm, når batteriets opladning var brugt.
Løsningen gjorde det muligt at køre elektrisk på kortere ture og fortsætte uden straks at skulle finde en ladestander. På den måde tilbød bilen et alternativ til både traditionelle luksusbiler og de tidlige rene elbiler.
Planen omfattede også en mindre og billigere model, Atlantic. Den skulle udvide kundekredsen, men nåede aldrig i serieproduktion hos virksomheden.
Problemer med finansiering, produktion og leverandører hobede sig op. Som beskrevet i amerikanske retsdokumenter gik batterileverandøren A123 Systems konkurs i oktober 2012. Samme måned ødelagde orkanen Sandy en stor del af det amerikanske billager, og produktionen ophørte.
Henrik Fisker forlod virksomheden i marts 2013 efter uenighed om strategien. I november søgte selskabet konkursbeskyttelse. Dermed faldt den første store ambition om et bilmærke med hans navn sammen.
Karma Automotive og andre projekter fortsatte historien
Efter konkursen købte kinesiske Wanxiang aktiverne i 2014. Forretningen fik senere navnet Karma Automotive, og bilens grundidé levede videre i Revero. Det var imidlertid en fortsættelse under nye ejere og skal holdes adskilt fra danskerens næste elbilvirksomhed.
Henrik Fisker fortsatte samtidig med andre designprojekter. Blandt dem var sportsvognen Artega GT og den Mustang-baserede Galpin Rocket. Han blev også en del af VLF Automotive sammen med blandt andre den tidligere General Motors-topchef Bob Lutz og forretningsmanden Gilbert Villarreal.
Her omfattede projekterne Destino, der kombinerede Karma-karrosseriet med en V8-motor, og Force 1 med udgangspunkt i Dodge Viper. De viste, at hans arbejde fortsat spændte fra elektrificeret luksus til store benzinmotorer.
Ingen af disse projekter var dog det samme som at få en ny bilproducent op i et stabilt, større produktionsomfang.
Fisker Inc. satsede på Ocean og en hel familie af elbiler
I 2016 begyndte næste store kapitel med Fisker Inc., etableret med hustruen Geeta Gupta-Fisker. Virksomheden blev børsnoteret i 2020 gennem en fusion med et allerede børsnoteret selskab.
Tidligt fyldte luksuselbilen EMotion og løfter om nye batterier meget. Men EMotion nåede ikke serieproduktion, og selskabet opgav sit daværende projekt med faststofbatterier. I stedet blev Ocean den konkrete vej til kunderne.
Den elektriske SUV skulle produceres hos Magna Steyr i Graz i Østrig. Med en erfaren kontraktproducent kunne selskabet bruge en eksisterende fabrik og arbejdsstyrke frem for at bygge hele produktionsapparatet selv. Produktionen begyndte i november 2022, og kundeleverancerne fulgte i 2023.
Ambitionerne rakte samtidig videre til den mindre Pear, pickupmodellen Alaska og den eksklusive Ronin. De blev præsenteret som kommende udvidelser, men ingen nåede almindelig serieproduktion inden sammenbruddet.
Afstanden mellem fabrik og kunde blev afgørende. Ifølge selskabets foreløbige årsopgørelse blev der produceret 10.193 Ocean i 2023, mens 4.929 blev leveret. Tallene viste, at produktion alene ikke sikrede den nødvendige omsætning.
Oven i finansieringsproblemerne kom fejl og sikkerhedssager. Amerikanske NHTSA offentliggjorde blandt andet en tilbagekaldelse om udvendige dørhåndtag, der kunne sætte sig fast. Andre tilbagekaldelser omfattede software og risiko for tab af fremdrift.
I juni 2024 søgte selskaber i koncernen konkursbeskyttelse i USA. En likvidationsplan blev godkendt i oktober. Det andet store forsøg på en selvstændig bilproducent endte dermed også med afvikling.
Ejerne stod tilbage med mere end et værditab
For Ocean-ejerne begyndte konsekvenserne allerede før konkursforløbet. I april 2024 blev danske lagerbiler sat ned med op mod 197.000 kroner. Samtidig advarede producenten om risiko for begrænset service og tab af muligheden for at håndhæve garantikrav, som FDM beskrev ved prisnedsættelsen.
For eksisterende kunder pressede udsalget bilernes værdi. Men usikkerheden handlede også om at holde dem kørende: adgang til diagnoseværktøjer, reservedele og fungerende software blev langt mere kompliceret.
En moderne bil er afhængig af mere end motor og batteri. Digitale tjenester kan kræve servere og løbende drift, mens fejlrettelser kræver adgang til bilens systemer. Konkursen gjorde disse afhængigheder meget konkrete.
Ejerne organiserede derfor Fisker Owners Association og arbejdede på løsninger til service, software og dele. Reservedelsvirksomheden Tsunami Automotive oplyser, at den blev etableret i samarbejde med ejerforeningen og distribuerer Ocean-dele uafhængigt af den tidligere producent.
Det betyder, at bilerne ikke automatisk er ubrugelige, fordi fabrikanten er væk. Hjælpen skal blot findes gennem andre kanaler, og mulighederne afhænger af den konkrete fejl og tilgængelige dele. Boosted har også beskrevet, hvordan Ocean fortsat bliver indregistreret i Danmark efter konkursen.
Henrik Fiskers karriere viser både værdien og begrænsningen af et stærkt bildesign. Z8 og arbejdet hos Aston Martin sikrede ham en plads i bilhistorien. Med Karma og Ocean fulgte ansvaret for hele bilens liv efter leveringen. For ejerne er det netop dér, de høje ambitioner stadig bliver prøvet: når bilen skal repareres, opdateres eller sælges videre.
