Annonce:

Bilmærket Fisker sætter hele sin produktion i stå

Fisker Inc., som har danske Henrik Fisker i spidsen, fortæller i en pressemeddelelse, at man har sikret sig en milliardstor investering.

Annonce:

Fisker Inc. er måske ikke reddet på målstregen, men mærket hævder alligevel at have sikret sig en betydelig investering på 150 millioner dollars, hvilket svarer til 1 milliard danske kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som mærket selv har sendt ud.

Ifølge brancheanalytiker René Tønder, som Motor-magasinet citerer, er der tale om en eksisterende investor, der kaster penge i mærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det sker dog kun for at holde liv i projektet, indtil den ‘større bilproducent’, som Fisker selv tidligere har omtalt, er klar til at tage over, i hvert fald økonomisk.

LÆS OGSÅ: Tyskland forbyder populære bildæk til oktober

Nyhedsbureauet Reuters citerer kilder ‘tæt på bilmærket’, der mener at vide, at den indtil videre unavngivne, men ‘større’, bilproducent er Nissan. Japanerne skulle angiveligt være interesseret i licensen til den kommende pickup, Fisker Alaska.

René Tønder ser dog ikke meldingen fra Fisker som nogen positiv nyhed, særligt ikke når man tænker på, at mærket kun har leveret 1.300 biler i år.

For bare 14 dage siden, da Fisker afleverede regnskabet, fremgik det, at mærket stadigvæk troede på, at man kunne levere 20.000 til 22.000 biler i år. Det mål ser dog ud til at have lange udsigter.


Og nu skal produktionen sættes i stå. I de næste seks uger skal der ikke bygges en eneste ny Fisker Ocean, som er mærkets hidtil eneste bil.

Kort før den nye pressemeddelelse fortalte Fisker desuden, at man parkerer udviklingen af den billigere og mindre SUV, Pear, for at koncentrere sig om likviditeten i selskabet. Eller rettere sagt mangelen på samme.

LÆS OGSÅ: Fisker forbedrer sig på at gå konkurs

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nye investering fra en unavngiven, men altså for Fisker gammelkendt investor, frigives heller ikke med det samme.

Den kommer i fire rater under visse betingelser, som bilmærket dog ikke løfter sløret for. Med andre ord er Fisker stadig truet på eksistensen.

Dagens nyhed har heller ikke fået Fiskers aktiekurs til at stige. Per styk er aktien stadig faretruende lav. Faktisk er den kun 16 amerikanske cent værd, hvilket svarer til 1,1 danske kroner.

Responsiv Iframe

Læs flere nyheder om Fisker Inc. lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også