Det kinesiske bilmærke BYD er blevet dømt for at vise en livstruende reklame med en skiløber spændt fast bag en elbil i høj fart.
Det kinesiske bilmærke BYD er blevet dømt for at vise en livstruende reklame med en “fartglad” skiløber spændt fast bag en elbil.
Det oplyser det svenske Reklameombudsmandens Opinionsnævn i en enstemmig afgørelse mod BYD’s svenske afdeling.
Videoen, der er 16 sekunder lang, markedsfører elbilen BYD Sealion 7 med 530 hestekræfter i noget af det svenskerne næstefter i Ikea vel er mest kendt for. Nemlig sne.
Optagelserne viser en person trukket på ski bag en Sealion 7 i høj fart, mens sangen Too Cool to Care kører i baggrunden.
Men de svenske myndigheder vurderer, at indholdet opfordrer til en faretruende adfærd uden nogen form for samfundsmæssig eller faglig ansvarlighed.
– At vise hvordan ski spændt efter en bil i høj fart kan få nogen til at skride ud, kan udgøre en klar fare for livet, understreger udvalget i sin afgørelse på baggrund af én enkelt klage.
BYD siger til sit forsvar, at sekvensen blev optaget på en lukket testbane af professionelle aktører og under kontrollerede forhold.
Det afviser nævnet dog med henvisning til, at advarselstekster på skærmen ikke ændrer det risikable helhedsindtryk hos almindelige forbrugere.
Det er ikke første gang, at et bilmærke kommer på kant med loven i forbindelse med en reklame.
Her hjemme er BMW eksempelvis dømt for såkaldt green washing i forbindelse med en række påstande om miljøet.
Noget som BMW aldrig har kunnet dokumentere. Her på Boosted fortalte vi, at resultatet blev en bøde på flere millioner kroner til den fabriksejede importør.


