Annonce:

Ukendt søster kan ikke sælge biler – går i krig mod Volvo

Volvo EX30 er basalt set den samme bil som den mere ukendte søster Zeekr X. Sidstnævnte kører bare 10 kilometer længere på en opladning. Nu lægges der op til priskrig.

Volvos søstermærke Zeekr lovede sidste år, at de ville være på plads i Danmark i løbet af foråret. Der skete bare aldrig noget. Men nu indleder mærket alligevel en priskrig.

I hvert fald i Sverige. Zeekr vil kapre Volvo EX30-kunder med en bil, der basalt set er den samme, på nær nogle andre lygter.

For mens Volvo EX30 både herhjemme og i Sverige – trods gigantiske problemer med bl.a. softwaren – sælges i stort antal, er søsterbilen Zeekr X et næsten fatalt flop.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Zeekr har kun solgt 57 eksemplarer af X-modellen i Sverige på seks måneder. Til sammenligning har Volvo herhjemme allerede solgt 1.879 eksemplarer af EX30.

LÆS OGSÅ: Polestar gør klar til massefyringer igen

Nu forsøger Zeekr at slå igen ved at sætte leasingprisen ned, så den bliver cirka 1.000 svenske kroner svarende til 650 kr. billigere om måneden. Bilister skal nu af med lige knap 4.000 svenske kroner om måneden.

Og det er ikke første gang, at kinamærket har sat prisen ned i håbet om at lokke kunder til. Da Zeekr X landede i Sverige, kostede den 7.000 kroner i leasing om måneden.

Det var på betingelse af, at ejerne ikke kørte over 10.000 kilometer om året. Nu kan den samme bil fås en smule billigere og med 15.000 kilometer på årsbasis.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I Danmark figurerer Zeekr slet ikke på salgs-listerne. Primært fordi forhandlernettet endnu ikke er på plads. Omvendt har Boosted allerede kunnet fortælle, hvordan mærket hævder, at man har bygget 10.000 biler på 56 dage. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også