Polestar gør klar til at fyre 30 procent af sine ansatte i Kina

Med truslen om, at mærkets aktie ryger af børsen i New York, gør Polestar ifølge kinesiske medier klar til at fyre 30 procent af sine ansatte i Kina.

Annonce

Udefra set ligner Polestar et truet bilmærke. Og nu skriver kinesiske medier, at 30 procent af de ansatte i Kina risikerer at miste deres job.

Nyheden kommer ovenpå en anden nyhed om, at børsen i New York endnu engang har advaret bilmærket om, at det risikerer at ryge af børsen. En såkaldt afnotering.

Afnoteringen skyldes, hvis den altså bliver til noget, at værdien af Polestar-aktien ligger på et niveau, børsen ikke vil acceptere. Polestars aktie har nu i mere end 30 sammenhængende dage været mindre end 1 dollar værd.

Annonce

Polestar har foreløbig indtil 2. januar 2025 til at vise, at mærket kan rette op på kursen, så aktien kryber over den ene dollar. Tilbage står de ansatte i den kinesiske by Chengdu og frygter for deres job.

LÆS OGSÅ: Først BMW – nu kan Volkswagen annullere kæmpe kontrakt

I hvert fald hvis man skal tro meldingerne fra bl.a. FE AutoCar som Technode citerer. FE AutoCar skriver, at Polestar gør klar til massefyringer i september måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samme medie skriver, at Polestar har beordret en stilstand i produktionen på fabrikken, og at bilmærket vil reducere størrelsen på det kinesiske hovedkontor i Shanghai.

Nyheden kommer bare nogle måneder efter, at Polestar skar medarbejderstaben med 15 procent på global plan. Det førte bl.a. til fyringer i Danmark. Fyringerne kom efter et skuffende salg i løbet af de første tre måneder af 2024.

Sammenlignet med samme periode i 2023 lykkedes det Polestar at sælge 7.200 biler i alt. Det er næsten 5.000 færre biler end i de første tre måneder af 2022. Alene på verdens største bilmarked i netop Kina solgte Polestar færre end 1.000 biler i de første måneder af i år.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?