Annonce:

Tyskland vil tillade ny type diesel fra april

Tyskerne skal ikke kun have mulighed for at hælde gammel madolie på deres dieselbiler. Bilisterne skal kunne tanke det på landets tankstationer.

Annonce:

Tyskerne har allerede – ligesom danskerne – mulighed for at tanke diesel lavet på naturgas i stedet for råolie. Det såkaldte GTL-diesel.

Det skriver Auto Motor und Sport.

Men nu vil den tyske regering gå endnu længere. Fra april bliver det således lovligt – og dermed muligt – at tanke HVO-diesel.

Altså syntetisk diesel lavet på eksempelvis gammel madolie eller spildprodukter. Eksempelvis animalsk fedt eller fiskeolie fra affaldsfisk.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Bilmærket Fisker sætter hele sin produktion i stå

Det gode ved den syntetiske diesel er, at den rent ud sagt er bedre end diesel lavet på almindelig råolie. I hvert fald når det kommer til miljøbelastningen.

Fra fremstilling til forbrug er der en CO2-reduktion på op til 90 procent, når det kommer til HVO-diesel, i forhold til almindeligt råoliebaseret diesel.

Derudover mindsker HVO-diesel udledningen af en række skadelige stoffer – herunder NOx-partikler – med op til 30 procent. Det skriver det danske energiselskab OK.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Responsiv Iframe

I Danmark har vi siden 2019 kunnet tanke HVO-diesel. Men det er altså først nu, at tyskerne hopper med på vognen.

Samtidig vil tyskerne også tillade XTL-diesel, der er en anden form for syntetisk diesel. Den er lavet på eksempelvis paraffinolie.

Tilbage i Tyskland forventer landets miljøministerium, at omkring fem procent af alle landets 14.500 tankstationer til at begynde med vil tilbyde dieselbilisterne HVO-diesel. Så en kæmpe udbredelse er der altså ikke tale om. Ikke engang landsdækkende.

I princippet vil de fleste dieselbiler uden problemer kunne køre på syntetisk diesel. Men er man i tvivl, er det bedst at tjekke med bilmærkernes forskrifter og godkendelser først.

Annonce:

Læs flere nyheder fra og om bilindustrien lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også