Mandag morgen stod færdselsbetjente fra Østjyllands Politi klar til at kontrollere cyklister i Aarhus. Det udløste bøder for mindst 34.300 kroner, som borgere efterfølgende takkede for.
I Aarhus er mange godt trætte af cyklisternes adfærd.
I hvert fald blev færdselsbetjente fra Østjyllands Politi takket af flere, da de mandag morgen tog opstilling i Aarhus C for at kontrollere cyklisternes adfærd i trafikken.
Det skriver politikredsen i døgnrapporten.
Kontrollen udløste 49 sigtelser til cyklister, der kørte i det samme fodgængerfelt. Mens 20 cyklister måtte betale, fordi de kørte mod ensretningen.
En cyklist blev desuden knaldet for at køre rundt og tale i håndholdt mobil.
En cyklist fik besked på at aflevere sin elcykel, da den kørte 38 km/t. Noget over de 25 km/t, som den slags cykler højst må køre, når der er en elektrisk motor at hente hjælp fra.
I alt blev 73 trafikanter sigtet i forbindelse med kontrollen mandag morgen.
Bilisterne gik dog ikke helt fri, da betjentene tog opstilling tidligt mandag morgen. Nogle af betjentene bemærkede nemlig, at en enkelt bilist kørte over for rødt.
Den slags forbrydelser koster foruden et klip i kørekortet og 2.000 kroner i bøde også et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner, og det pisser Boosted-læser Henrik R. af.
Heller ikke intresseorganisationen FDM er begejstret for, at bilisterne siden nytår har skulle betale det dobbelte til en fond, der ikke kommer dem til gode.
Boosted er af samme grund undersøgt, hvad Offerfonden, som hvert år forøges med godt 40 millioner kroner, egentlig bruger pengene på.
Det viser sig blandt andet, at 86 procent af alle bidrag til fonden kommer direkte fra bøder til bilister. Bilister som ingen hjælp får fra den selv samme fond.
