Der er ingen, der i virkeligheden gider købe en elektrisk superbil, lyder det nu fra Porsche. Derfor har den nye Mission S også en forbrændingsmotor.
Det er småt med kunder, der virkelig har penge.
Om dem, der har den slags penge, gider i virkeligheden slet ikke bruge dem på elbil.
Det erkender Porsches direktør Michael Leiters oven på præsentation af den nye konceptbil Mission S.
– Der bliver ikke noget af en elbil på den platform, fordi der ganske enkelt ikke er nogen efterspørgsel på en elbil i den del af markedet, lyder det fra topchefen i et interview med Automotive News.
Dermed slutter Porsche sig til mærker som Bugatti, Pagani og Koenigsegg. Alle mærker der hopper uden om elbilen af samme grund.
Det samme gør Aston Martin nu også. Faktisk har det britiske bilmærke flere gange forhalet et bud på en elbil, fordi der ikke er nogle kunder til at æde regningen.
Og i dag hedder det sig, at Aston end ikke vil overveje det at bygge elbil, før engang i 2035. Nogenlunde det samme siger Lamborghinis øverste ledelse.
Ifølge direktør Stephan Winkelmann vil det være intet andet ‘end en dyr hobby’, hvis det VW-ejede bilmærke skulle kaste sig ud i at lave helt elektriske biler.
Hos Rimac, der i 2026 købte Bugatti ud af hænderne på netop Porsche, har man heller ikke kunnet sælge elbilen til de mest velstående bilister.
Faktisk har det kroatiske mærke blot kunnet sælge 71 ud af 150 planlagte eksemplarer af elbilen Nevera, fortæller grundlægger og direktør Mate Rimac i et opslag på Instagram.
Og det selvom hyperbilen har slået den ene rekord efter den anden. Bilen klarede endda at sætte hele 28 rekorder på én gang.
Tilbage hos Porsche er det ikke meget, tyskerne vil sige om den nye Mission S. Meget tyder dog på, at bilen – der skal være flagskibet over 911-serien, får en boksermotor med hele 8 cylindre.
Men stik imod forgængerne som 918 Spyder og Carrera GT er der ikke tale om en meget lille produktion af meget få biler.
