Danskerne lærte Mazda at kende som fornuftige familiebiler. Men bag 323 og 626 gemmer sig en historie med kork, en usædvanlig motor og en lille sportsvogn med stor betydning.
En Mazda 626 med plads til familien og en skrigende racerbil på Le Mans virker som to vidt forskellige verdener. Alligevel hører begge dele til historien om det japanske bilmærke, som kom til Danmark i 1971.
Herhjemme blev især 323 og 626 vigtige for udbredelsen. Internationalt skabte rotationsmotoren, RX-7 og MX-5 en anden slags opmærksomhed. Det var biler, som gav mærket en identitet ud over transporten fra arbejde til indkøb.
I dag er Mazda også gået ind i konkurrencen om danske elbilkøbere med Mazda6e og CX-6e. Men virksomhedens historie begyndte hverken med benzin eller batterier. Den begyndte med kork.
Fra korkproduktion til de første biler
Den 30. januar 1920 blev Toyo Cork Kogyo grundlagt i Hiroshima. Virksomheden fremstillede korkprodukter, og året efter blev Jujiro Matsuda direktør. Han blev en afgørende figur i omstillingen til maskinproduktion.
En brand ødelagde store dele af anlægget i 1920’erne. Under genopbygningen satsede Matsuda på det maskineri, han havde erfaring med, og i 1927 forsvandt ordet Cork fra selskabets navn.
Ifølge producentens historiske gennemgang fulgte det første køretøj i 1931: Mazda-go, en trehjulet arbejdshest med lad. Den skulle hjælpe med varer og materialer frem for at imponere på en landevej.
Navnet Mazda knyttede både an til Matsudas efternavn og Ahura Mazda fra den zoroastriske religion. Selve virksomheden fortsatte dog med at hedde Toyo Kogyo helt frem til 1984.
Forbindelsen til Hiroshima er også en del af historien. Efter atombomben i 1945 kunne fabriksområdet, som havde begrænsede skader, blandt andet give midlertidig plads til myndigheder og hjælpe i byens genopbygning.
Først i 1960 kom den første personbil, den lille R360 Coupé. Den havde fire hjul, to døre og beskedne ydre mål. Dermed begyndte vejen mod de familiebiler, som senere blev hverdag i Europa.
Mazda holdt fast i rotationsmotoren
I 1961 indledte fabrikken et teknisk samarbejde med NSU og Wankel. Målet var at få rotationsmotoren til at fungere i serieproducerede biler.
Hvor en almindelig motor har stempler, der bevæger sig op og ned, arbejder Wankelmotoren med roterende, trekantede rotorer. Konstruktionen kan give en kompakt motor med høj ydelse og en helt særlig karakter.
Til gengæld krævede den omfattende udvikling. Tætninger, holdbarhed og brændstofforbrug var blandt udfordringerne, og oliekrisen gjorde senere den tørstige motortype vanskeligere at sælge.
Alligevel holdt japanerne fast. Cosmo Sport fra 1967 blev mærkets første serieproducerede bil med rotationsmotor. Senere fulgte blandt andet RX-3, RX-7 fra 1978 og RX-8 fra 2003.
På racerbanen fik satsningen sit største øjeblik i 1991. Her vandt 787B det samlede 24-timersløb på Le Mans med en fire-rotors motor. Det var første gang, en japansk bilproducent vandt løbet samlet.
Da produktionen af RX-8 sluttede i 2012, forsvandt motoren fra modelprogrammet. Men afskeden blev midlertidig. I 2023 vendte den tilbage i MX-30 R-EV, nu som generator til bilens elektriske drivlinje frem for som direkte drivkraft til hjulene.
323 og 626 fandt vej til danske indkørsler
Den danske import begyndte i 1971. Det fremgår af Andersen Motors’ egen virksomhedshistorie. Importøren, som havde rødder i Køge, stod bag mærkets opbygning herhjemme frem til 2003.
Dermed kom de japanske biler til Danmark i en periode, hvor flere asiatiske producenter udfordrede de etablerede europæiske mærker.
323 blev fra 1977 et centralt navn i den kompakte klasse. Den tilhørte den internationale Familia-familie, men for danske købere var det trecifrede modelnavn, som satte sig fast.
Et trin højere lå 626, der blev lanceret under det navn i 1978. Gennem flere generationer udviklede den sig til en rummelig familiebil med forskellige karrosserier. Fra anden generation i 1982 fik den forhjulstræk.
Begge modeller var vigtige for Mazdas danske position i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. De repræsenterede samtidig en anden side af fabrikken end de sjældnere sportsvogne: biler til pendling, børnesæder og ferieoppakning.
Mazda 626 vandt titlen som Årets Bil i Danmark 1993. Senere fulgte Mazda3 i 2004 og Mazda2 i 2008, som det fremgår af FDM’s oversigt over vinderne. Anerkendelsen fordelte sig altså over flere størrelser og generationer.
MX-5 gav nyt liv til den lille sportsvogn
Mens familiebilerne skaffede mange kunder, gav MX-5 fra 1989 mærket en sportsvogn med et helt andet udgangspunkt end RX-modellerne.
Her var opskriften en almindelig stempelmotor, baghjulstræk, to sæder og lav vægt. Bilen genoplivede idéen om en lille, åben sportsvogn, hvor oplevelsen ikke først begyndte ved meget høje hastigheder.
Første generation fik klaplygter og et enkelt udtryk. Senere fulgte nye generationer, men grundtanken overlevede: Føreren skulle kunne mærke bilen arbejde.
Det blev mere end en kortvarig forelskelse. I april 2016 rundede produktionen én million eksemplarer, 27 år efter produktionsstarten. På det tidspunkt var modellen nået til sin fjerde generation.
MX-5 illustrerer derfor noget væsentligt ved mærket. De mest betydningsfulde biler behøver ikke være dem med flest sæder, størst motor eller højest pris. En lille roadster kan også blive en international signatur.
Mazda6 og SUV’erne indledte et nyt kapitel
Bag bilerne ændrede ejerforholdene sig også. Ford købte 25 procent af selskabet i 1979 og øgede ejerandelen til 33,4 procent i 1996, mens den japanske producent kæmpede med økonomiske problemer.
Samarbejdet omfattede både teknik og produktion. Samtidig arbejdede virksomheden på at gøre sin egen identitet tydeligere.
Med Mazda6 i 2002 begyndte et nyt kapitel for familiebilerne. Den afløste 626 og blev en central del af den periode, mange forbinder med reklamebudskabet Zoom-Zoom. Derefter fulgte Mazda3 som arvtager til 323.
Senere ændrede SUV’erne modelprogrammet. CX-5 blev lanceret i 2012 med både designsproget Kodo og den samlede Skyactiv-teknik, som omfattede blandt andet motorer, gearkasser og bilens konstruktion.
CX-3, CX-30 og større modeller udvidede siden udvalget. Dermed fulgte mærket bilkøbernes bevægelse mod højere biler, mens traditionelle hatchbacks, sedaner og stationcars fik hårdere konkurrence.
Hvilke modeller fylder mest i Danmark i dag?
De historiske familiefavoritter og dagens bilbestand er ikke helt det samme. Mange ældre Mazda 323 og 626 er forsvundet fra vejene, mens nyere modeller stadig findes i store antal.
I FastCarChecks opgørelse over indregistrerede biler, tilgået i oktober 2026, er Mazda2 den klart største modelgruppe med cirka 15.900 biler. Derefter følger Mazda3 med cirka 8.900 og Mazda6 med cirka 6.500.
Blandt SUV’erne ligger CX-5 højest med cirka 4.600 biler, efterfulgt af CX-3 med cirka 3.450. MX-5 er også synlig i bestanden med omkring 2.600 eksemplarer.
Tallene beskriver biler, der er indregistreret nu, og er derfor ikke en rangliste over samlet salg gennem historien. Men de viser, at de mindre hverdagsmodeller stadig fylder mere på danske veje end sportsvognene.
Samtidig står Mazda6e allerede med omkring 2.100 biler i opgørelsen. Det er et konkret tegn på, at den elektriske del af historien er begyndt at sætte sig i bilparken.
Nu skal elbilerne skrive næste danske kapitel
Mazdas elektriske satsning har i 2026 fået en anden tyngde end med den første batterielektriske MX-30. Mazda6e og SUV’en CX-6e er begge udviklet gennem samarbejdet med kinesiske Changan.
Den store elektriske femdørsmodel kom til Danmark i 2025. I september 2026 annoncerede den danske organisation allerede en opdatering til modelår 2027 med et nyt batteri og forbedret opladning.
Ifølge Mazda Motor Danmarks oplysninger ventes den opdaterede Mazda6e introduceret i december 2026 fra 299.990 kr. Den annoncerede rækkevidde er op til 560 km.
CX-6e nåede imens den danske salgs- og leveringsstart i september 2026 fra 329.990 kr. Den har baghjulstræk, 258 hk og en typegodkendt WLTP-rækkevidde på op til 484 km. Boosted har tidligere beskrevet den danske premiere på CX-6e.
For danske købere er forandringen tydelig. Mærket, som mange lærte at kende gennem 323 og 626, tilbyder nu store elbiler med kinesisk samarbejdsteknik. Opgaven bliver at give dem en lige så tydelig identitet som familiebilerne, rotationsmotorerne og den lille MX-5, der gjorde historien værd at følge.
