Annonce:

Tesla tilbagekalder over 2 millioner biler

Tesla har fejlmeldt over to millioner biler på grund af en fejl som flere modeller er ramt af. Fejlen ligger i autopilot-systemet.

Besøg vores annoncør:

Tesla buldrer frem på de danske veje. Men ikke alt er rosenrødt for det amerikanske mærke, der har verdens rigeste mand i spidsen.

I Sverige ligger mærket stadig i konflikt med strejkende mekanikere, og hjemme i USA undersøges mærket for løgnagtig markedsføring i delstaten Californien.

Men ikke nok med det. Nu må Tesla melde om fejl på hele to millioner biler på tværs af modelprogrammet. Ifølge erhvervsmediet Quartz drejer det sig mere eller mindre om alle biler, som Tesla har solgt i USA siden 2015, hvor Autopilot blev en del af Tesla-teknologien.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Med autopilot siger Tesla, at mærkets biler kan styre og køre uden indgreb fra føreren. Men de seneste to år har de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder haft systemet under lup.

LÆS OGSÅ: Tesla risikerer at miste sin licens til at bygge biler

Og her er man altså kommet frem til, at Teslas måde at håndtere teknikken i autopiloten på kan ‘føre til forudsigeligt misbrug af systemet’.

Årsagen til undersøgelsen er flere alvorlige trafikulykker, hvor Teslas autopilot har spillet en rolle. Ifølge dokumenter, som de amerikanske myndigheder frigav onsdag i denne uge, vil Tesla rette problemet med en softwareopdatering.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

De ramte biler er Model Y, Model 3, Model S og Model X produceret mellem 5. oktober 2012 og 7. december 2023 – altså så sent som sidste uge.

Om opdateringen også rammer Tesla’er indregistreret i Danmark, vides endnu ikke. Men det er bestemt ikke første gang, Tesla tilbagekalder biler. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler