Taber 234.000 kroner på hver bil: Nu kommer Rivian til Europa

Så sent som sidste år afviste Rivian at sælge biler i Europa efter længere tids spekulationer og rygter om det modsatte. Men nu har amerikanerne skiftet mening.

Annonce

Der er allerede en Rivian i Danmark. Den blev registreret som varevogn tilbage i januar 2022. Men nu kan den muligvis få selskab af sine søskende.

I hvert fald skriver Auto Express, at det amerikanske mærke langt om længe planlægger at gøre noget seriøst ud af en tilværelse på de europæiske veje.

Dog ikke for Rivian R1T, der er en pickup. I stedet satser mærket på, at modelprogrammet med en kommende udvidelse i marts vil tale til de europæiske bilister.

Helt konkret vil Rivian sende den kommende R2, der er en mindre SUV, mod Europa. Når Rivian siger mindre, mener mærket ‘mindre end deres nuværende SUV kaldet R1S’.

Annonce

LÆS OGSÅ: Tesla-ejere lægger dansk værksted ned – der er intet at gøre

Sidste år solgte Rivian samlet set 47.200 biler. Og som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er det på bekostning af gigantiske tab.

Faktisk taber det amerikanske mærke svimlende 234.000 kroner hver gang, mærket leverer en bil til en ny kunde. Eller en eksisterende, for den sags skyld. Læs mere om det her.

Overfor Auto Express bekræfter en talsmand, at R2, der er mærkets bare tredje model, finder vej til Europa. Og at det også betyder højrestyrede engelske biler. Men om Danmark er med i planerne, er uvist.

Rivian løfter sløret for R2 7. marts i år. Ifølge Auto Express burde bilen bliver ‘billigere’ end både den ene og den anden af mærkets nuværende modeller.

Men hvor meget billigere får vi muligvis først svar på, når bilen ikke længere gemmes væk for nysgerrige blikke efter præsentationen.

Læs mere om Rivian her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce