Skatteminister vil tvinge lov om elbiler igennem

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil i det nye år tvinge en lov om elbiler igennem. Det være mere attraktivt at vælge benzin- og dieselbiler fra.

Annonce

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) tror, at 2024 bliver året, hvor salget af elbiler for første gang nogensinde overhaler salget af diesel- og benzinbiler i Danmark.

Derfor vil han også bruge de første dage af det nye år på at tvinge en ny lov igennem, der skal gøre det mere attraktivt at vælge benzin- og dieselbilen fra.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg er optaget af, at vi sikrer, at danskere på tværs af geografi og indkomstgrupper har incitament til at vælge elbilen i de kommende år.

– Så jeg kommer i foråret til at tage de første skridt til, hvordan vi kan gøre netop det. Det arbejde glæder jeg mig til at sætte endnu mere strøm til,” siger skatteminister Rasmus Stoklund.

LÆS OGSÅ: Nyt bilmærke skal bygge elektrisk Golf for Volkswagen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Skatteministeriet har danskerne ‘foden på speederen’, når det kommer til elbiler. De seneste tal viser da også, at elbilerne ved udgangen af november måned udgjorde 62 procent af bilsalget herhjemme.

Hverken ministeriet eller skatteministeren kommer dog ind på, hvorfor. Men i Danmark er elbilerne støttet markant af staten. Faktisk er der ingen registreringsafgift på langt de fleste elbiler herhjemme.

Det kommer der først, når prisen ryger over 435.000 kroner. Og selvom det skalaknæk i 2025 skrumper til 417.000 kroner, er der stadig politisk vilje til at holde hånden under elbilerne.

Læs videre efter annoncerne

Det samme er tilfældet i Norge. Eller det vil sige både og. For samtidig med at nordmændene vil hæve visse afgifter på elbiler, har man bedt om lov til at forlænge den ordning, der fritager elbilerne for moms.

Tilbage i Danmark er der den seneste tid taget flere skridt, der skubber benzin- og dieselbilerne endnu længere ud. I denne uge fik samtlige af landets 98 kommuner lov til at forbyde alle biler med forbrændingsmotor fra 1. januar 2025. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder