Alle kommuner må nu indføre nulemissionszoner

Folketinget har netop vedtaget den lov, der giv alle Danmarks 98 kommuner lov til at indføre nulemissionszoner. Loven gælder fra 1. januar 2025.

Annonce

Folketinget har vedtaget en lov, der fra 1. januar 2025 giver alle kommuner mulighed for at forbyde benzin- og dieselbiler i de såkaldte nulemissionszoner.

Disse zoner er områder, hvor kun køretøjer uden lokale udledninger, såsom elbiler, får adgang. Formålet med loven er at reducere luftforurening og bidrage til den grønne omstilling i transportsektoren.

Ifølge loven kan kommunerne vælge mellem to typer zoner. Den ene type omfatter al trafik, herunder varebiler, mens den anden kun gælder personbiler.

Annonce

Lastbiler over 12 tons og busser er dog undtaget fra reglerne. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, om de vil indføre zonerne, hvor de skal placeres, og hvordan de skal administreres.

– Nulemissionszonerne giver kommunerne mulighed for at begrænse adgangen til byer til nulemissionsbiler.

LÆS OGSÅ: Ford Escort Mk.1 skal bygges igen efter 49 år

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det forventes, at denne mulighed vil blive populær i de enkelte kommuner. Eksempelvis har Aarhus Kommune allerede planer om at etablere en nulemissionszone i centrum, og vi forventer, at flere kommuner snart vil følge efter,” udtaler Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Indførelsen af nulemissionszoner kan få betydning for bilmarkedet i Danmark. Mange vil sandsynligvis overveje bilens adgangsmuligheder, når de anskaffer en ny bil.

– Nulemissionszonerne kommer til at sætte yderligere skub i elbilsalget, fordi danskerne ønsker sig en bil, der kan køre overalt.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

– Indførelsen af nulemissionszoner forskellige steder i Danmark kommer til at være en del af overvejelsen hos mange danskere, næste gang de skal anskaffe sig en ny bil,” siger Mads Rørvig.

Loven træder i kraft i 2025 og forventes at blive et vigtigt emne ved kommunalvalget samme år. Spørgsmålet om nulemissionszoner vil sandsynligvis skabe debat, da kommunerne skal tage hensyn til både miljømæssige og praktiske konsekvenser for borgere og virksomheder.

Nogle kommuner har dog allerede sagt, at en nulemissionszone ikke kommer på tale. Eksempelvis har styret i Odense kommune allerede afvist idéen. Læs mere om det her.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?