På mindre end 2 år har Polestar tabt 177 milliarder kroner

Aktionærerne – og ikke mindst ledelsen – har tabt vanvittige formuer på at holde bilmærket Polestar i live.

Annonce

På bare 5 dage tabte bilmærket Polestar hele 43 procent i værdi. Det skete efter, at det kinesiske mærke i sidste uge blev advaret om, at det risikerer at ryge af børsen i New York.

Det skriver svenske Carup.

Da Polestar var allermest værd – det var i sommeren 2022 – var mærket dobbelt så meget værd som Volvo. Men siden er det kun gået en vej. Nemlig nedad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er gået hårdt ud over især de mindre aktionærer. På Reddit fortæller flere af dem om, hvordan de står til gigantiske tab.

LÆS OGSÅ: Kriseramt Fisker tvunget til at lukke hovedkvarter

En af dem kalder bl.a. sig selv en idiot, fordi vedkommende har en investering på 20.000 dollar, svarende til 138.000 danske kroner, på Polestars nedtur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det hele er så synd. De har sådan et fantastisk produkt, rent design og fantastisk teknik. Men fra et markedsførings- og forretningsmæssigt perspektiv føles det som om, de bare giver op.

– Eller at noget større, som Polestar ikke har kontrol over, sker. Jeg er i hvert fald faldet 90 procent på min investering på 20.000 dollar, skriver en aktionær på Reddit.

Lige nu er bilmærkets aktie bare 0,78 amerikanske cent værd. Og sker der ikke snart noget, ryger Polestar af børsen inden for 60 dage. Mærket, som Volvo skilte sig af med i februar i år, kan dog få yderligere 180 dage til at redde tilværelsen som børsnoteret forretning. Læs mere om det her.

Læs videre efter annoncerne

Det er dog ikke kun småsparere af privatpersoner, der på mindre end to år har mistet gigantiske summer på Polestars nedtur. Bestyrelsesformand Håkan Samuelsson har tabt næsten 100 millioner danske kroner, mens direktør Thomas Ingenlath har måttet vinke farvel til 37,4 millioner kroner.

Salget er i samme periode gået tilbage. Forud for en fyringsrunde i april 2024 kom det frem, at Polestar har solgt 7.200 biler i alt i løbet af årets første tre måneder. Et fald på hele 40 procent i forhold til året før.

Trods en gæld på flere milliarder kroner til Volvo og den faretruende lave aktiekurs satser bilmærket på flere nye modeller. Blandt andet helt en uden bagrude. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder