Mercedes afliver endnu en elbil efter bare 4 år

Den populære elbil Mercedes EQB udgår efter kun fire år. Navnet skrottes også, og en ny model, GLB EQ, vil i stedet blive tilbudt som både elbil og hybrid.

Annonce

Den tyske bilgigant Mercedes dropper nu endnu en af sine populære elbiler. Modellen EQB, der har været en af mærkets bedst sælgende elbiler, udgår af produktion efter bare fire år på markedet.

Beslutningen er et led i en større strategisk omlægning hos Mercedes-Benz.

Det skriver det tyske medie JESMB, der følger Mercedes tæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mercedes EQB blev lanceret så sent som i 2021.

Men modellens levetid bliver altså usædvanligt kort. Ifølge mediet kan bilen ikke længere bestilles hos Mercedes.

Omend modellen stadig er tilgængelig i den danske importørs konfigurator.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyheden om EQB’erens skæbne kommer bare få dage efter, at Boosted kunne fortælle, at yderligere to af Mercedes’ helt elektriske modeller også køres i graven.

Ny GLB EQ kommer som både elbil og hybrid

Fabrikken i Kecskemét i Ungarn, hvor EQB i dag bliver bygget, skal nu ombygges.

Den skal i stedet forberedes til at bygge en helt ny elbil-model. Den nye model forventes at blive vist frem i foråret 2026.

Den nye bil får navnet GLB EQ.

Den vil blive baseret på den samme nye teknologi som den elektriske CLA, som Mercedes allerede har præsenteret.

En markant ændring er dog, at den nye GLB EQ vil blive tilbudt som både ren elbil og som en benzin-drevet hybrid. Det er et tegn på, at Mercedes bevæger sig væk fra de rene elbil-platforme i visse segmenter.


Farvel til EQ-navnene. Næsten…

Samtidig med at selve bilen udgår, bliver EQB-navnet også lagt i graven.

Mercedes har besluttet at droppe den hidtidige “EQ”-betegnelse for alle deres elbiler. Fremover skal elbilerne have samme grundnavn som modellerne med forbrændingsmotor.

Mere efter annoncen

Omvendt er tyskerne ikke helt klar til at give slip på EQ-navnet. Den nye Mercedes-Benz GLC har eksempelvis fået tilnavnet ‘EQ Technology’.

Den overraskende beslutning om at droppe en kun fire år gammel model er ikke den eneste kovending fra Mercedes på det seneste.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har mærkets software-chef netop indrømmet, at de udskældte touch-skærme lang henad vejen er en fejl.

Mere efter annoncen

Derfor vil Mercedes nu give de fysiske knapper et stort comeback, og de vil endda blive eftermonteret i biler, der allerede er solgt.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet