Købte kritiseret værksted – nu vil Niels eje helt bilmærke i Danmark

Der er fart på. Faktisk så meget fart på, at importen af flere bilmærker allerede er opslugt i år. Og nu vil Nic. Christiansen overtage retten til Ford-importen i Danmark.

Annonce

Ford i Danmark får ny ejer. Det danske datterselskab af Ford Motor Company har således planer om at lukke en aftale med Nic. Christiansen Gruppen.

Aftalen, der betyder, at Nic. Christiansen overtager den danske Ford-import, forventes at falde på plads i første halvdel af 2024.

Det oplyser Niels Vrist Bertelsen, administrerende direktør i Nic. Christiansen Gruppen, i en pressemeddelse.

Annonce

– Vi er meget glade for, at Ford Motor Company ønsker at indgå en aftale med Nic. Christiansen Gruppen. Ford har været aktiv i Danmark i mere end 100 år og har en unik historie som et af verdens største bilmærker.

LÆS OGSÅ: Populær elbil taber 10 procent af batteriet efter 48.000 kilometer

– Ford er notorisk også blandt de mest solgte bilmærker i Danmark – både indenfor personbiler og erhvervsbiler, lyder det fra direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nic. Christiansen sidder i forvejen på importen af mærker som BMW, Hyundai og Honda. Sidste år fik importøren desuden en aftale på plads med kinesiske mærket BYD.

Det var også med Niels Vrist Bertelsen i spidsen, at Nic. Christiansen købte sig til kontrollen med den kritiserede værkstedskæde Skorstensgaard tidligere i år.

Planerne om overtagelsen af Ford i Danmark betyder, at den danske virksomhed vil sidde på kontrollen med det fjerdemest sælgende bilmærke i Danmark. Sidste år solgte Ford 7.810 personbiler i Danmark.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?