Kendis risikerer 10 års fængsel for at skyde på Lamborghini

Fra en helikopter beskød youtuberen Alex Chio en Lamborghini Huracan med fyrværkeri. Nu er han sigtet for en forbrydelse, der kan give 10 år bag tremmer.

Annonce

Alex Chio, hvis borgerlige navn er Suk Min Choi, sad indtil denne uge fængslet i de amerikanske myndigheders varetægt på grund af en Youtube-video.

Videoen, der blev offentliggjort 4. juli sidste år, viser hvordan Chio med mindst to andre fra en helikopter skyder fyrværkeri efter en Lamborghini.

Problemet? Der var ikke indhentet de nødvendige tilladelser til nogle af delene. Af samme grund har politiet i Californien nu sigtet Suk Min Choi for at ‘placere eksplosiver på luftfartøj’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksplosiver, eller rettere fyrværkeri, som han altså brugte på at skyde til måls efter en Lamborghini. Det skriver den offentlige anklager i Californien i en pressemeddelelse torsdag i denne uge.

LÆS OGSÅ: Nu skjuler politiet fotovogne på en ny måde i Danmark

Efterforskningen har taget myndighederne næsten ét år. Og man slår primært ned på Min Choi, fordi youtuberen flere gange kalder sig selv for ‘filmens’ instruktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne mener dog også, at youtuberen rejste til Los Angeles for at købe fyrværkeriet, der er ulovligt i Californien. Videoen har dog allerede fået konsekvenser.

Piloten, der styrede helikopteren gennem jagten, mistede sin licens til at flyve tilbage i januar i år. Alt sammen på grund af videoen.

Torsdag i denne uge mødte Choi op i retten, hvor han i første omgang er blevet løsladt mod en kaution på 50.000 dollar, svarende til 342.000 danske kroner.

Youtuberen er dog ikke nødvendigvis på fri fod ret længe. For allerede 2. juli skal han igen møde op i retten, hvor anklagerne mod ham officielt vil blive læst op. Bliver Choi dømt, risikerer han ifølge anklagemyndigheden op til 10 års fængsel.

Selve videoen ligger ikke længere på Chios sociale medier. Men fordi internettet aldrig glemmer, er den gjort tilgængelig flere andre steder.

@supercars716

PART 1 | Destroying a Lamborghini With Fireworks #destroying #lamborghini #fireworks #fyp #viralvideo

♬ Aesthetic – Gaspar

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet