Det er blevet 15.000 procent dyrere at lade elbilen op

Herhjemme er strømmen i øjeblikkelig ret dyr. Men det er ingenting i forhold til situationen i Sverige, hvor det er blevet 15.000 procent dyrere at lade elbilen.

Annonce

Spotprisen på strøm til opladning af elbiler er steget med 15.000 procent i visse områder af Sverige. Særligt i landets sydlige elområder er prisen markant højere sammenlignet med de nordlige områder.

Den store forskel er gælder både onsdag og torsdag, hvor prisspændet formentlig når et rekordhøjt niveau.

I elområde 4, der dækker blandt andet Malmø, er spotprisen sat til cirka 2,63 svenske kroner per kilowatt-time. Til sammenligning er prisen i elområde 2 kun 1,75 øre. Det svarer til en forskel på næsten 15.000 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For elbilsejere betyder det, at det kan være betydeligt dyrere at lade bilen i syd end i nord. En opladning af en elbil med et batteri på 50 kWh vil i det sydlige Sverige koste cirka 84 danske kroner mere end i de nordlige områder, hvis man udelukkende baserer forbruget på spotprisen.

Hertil kommer yderligere omkostninger som elselskabets gebyrer, energiafgift, moms og elnetafgifter til staten.

Spotprisen på strøm er gældende for en enkelt dag og påvirker kunder med timebaserede elprisaftaler direkte. For dem med variabel elaftale er prisen dog udregnet som et gennemsnit for hele måneden. Hvilket kan udligne de ekstreme udsving. Noget som altså forventes i denne uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge energianalytiker Johan Sigvardsson er en af årsagerne til de høje priser i det sydlige Sverige forbundet med forholdene i Tyskland. Her forventes der onsdag og torsdag usædvanligt lidt vind. Og det sender prisen på strøm i vejret.

– Når man ikke har nogen billig produktion, skal den erstattes, og så bliver vi i Sverige drænet via eksportkablerne, forklarer Sigvardsson til det svenske nyhedsbureau TT.

Denne udvikling fremhæver de store regionale forskelle i elpriser inden for Sverige, som ofte skyldes forskelle i energiproduktion, forbrug og transmissionskapacitet mellem nord og syd.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet