Politiet har for længst beslaglagt hans Audi Q7. Nu riskerer kendisfrisøren Dennis Knudsen helt at miste den til staten.
Onsdag tog Retten i Aarhus hul på endnu en sag om vanvidskørsel. Denne gang sidder kendisfrisøren Dennis Knudsen på anklagebænken.
Herfra forklarede den 60-årige frisør lidt mere om, hvorfor politiet tog hans leasede Audi Q7 fra ham.
Det skete, da den 60-årige gik amok på havnen i Aarhus, fordi han ikke måtte komme med Molslinjen. Siden da har han ikke måttet køre bil. Og det kan være, at han i en rum tid helt må undvære den mulighed.
Anklagemyndigheden i sagen lægger nemlig op til, at Dennis Knudsen ikke bare skal have frakendt kørekortet ubetinget. Han skal også i fængsel.
LÆS OGSÅ: EU gadegodkender sportsvogn fra Danmark
– Jeg får en nedsmeltning, og klappen går ned, lød det fra frisøren i retten.
Onsdag undskyldte Dennis Knudsen endnu engang sin opførsel i bilen. Men han nægter at have påkørt en af Molslinjens medarbejdere. Det forventes, at der falder dom i sagen torsdag i denne uge.
Bliver kendisfrisøren dømt, kan han godt vinke farvel til den store Audi. En bil der ifølge Ekstra Bladet har en værdi på 1,2 millioner kr.