Her er navnet på Škodas kommende elbil-kæmpe

Škoda afslører navnet på sin nye fuldelektriske 7-personers SUV. Peaq bliver mærkets nye topmodel og får verdenspremiere i sommeren 2026.

Annonce

Škoda har nu sat navn på den største og mest ambitiøse elbil i mærkets historie. Den kommende fuldelektriske SUV med syv sæder kommer til at hedde Peaq og bliver placeret helt øverst i Škodas modelprogram.

Navneafsløringen markerer et vigtigt skridt frem mod verdenspremieren, som er planlagt til sommeren 2026. Peaq bliver samtidig den serieproducerede udgave af konceptbilen Vision 7S, som Škoda viste første gang i 2022.

Peaq bliver ny topmodel hos Škoda

Med Peaq gør Škoda det klart, at mærket vil spille med i den tunge ende af elbilmarkedet. Modellen bliver udviklet som en rummelig SUV med syv sæder og henvender sig til familier, der har brug for plads, fleksibilitet og komfort i hverdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Škoda skal Peaq samle mærkets klassiske styrker som rummelighed og praktikalitet i en fuldelektrisk topmodel med moderne teknologi og et mere markant designudtryk end tidligere.

“Fra i dag har vores vision for Škodas elektriske fremtid et navn: Peaq”, siger Martin Jahn, bestyrelsesmedlem hos Škoda med ansvar for salg og marketing.

“Vores nye topmodel løfter rummelighed og praktikalitet til et helt nyt niveau”, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Her er navnet på Škodas kommende elbil-kæmpe
Credit: Skoda

Fra koncept til serieproduktion

Peaq bygger direkte videre på idéerne fra Vision 7S-konceptet, som introducerede Škodas Modern Solid-designsprog. Her lagde mærket vægt på et mere robust, funktionelt og enkelt formsprog, der samtidig skulle signalere, at bilen er bygget til aktiv brug.

Allerede dengang stod det klart, at Škoda arbejdede på en stor elektrisk familiebil. Med navnet Peaq bekræfter mærket nu, at projektet er rykket tæt på serieproduktion.

Kabinen bliver indrettet med syv siddepladser og fokus på fleksible løsninger, der kan bruges til både familieliv, arbejde og fritid, skriver Škoda i en mail til Boosted.

Simply Clever i stor skala

Læs videre efter annoncerne

Škoda lægger op til, at Peaq bliver fyldt med mærkets velkendte Simply Clever-løsninger. Det betyder formodentlig gennemtænkte detaljer, praktiske opbevaringsrum og fokus på brugervenlighed i hverdagen.

Peaq skal fungere som en bil, der kan bruges til mange formål. Arbejdskørsel i hverdagen, ferieture med familien og længere rejser, hvor plads og komfort er afgørende.

Tekniske detaljer som batteristørrelse, rækkevidde og ladehastighed er endnu ikke offentliggjort. Det samme gælder prisniveau og præcis markedsplacering i Danmark.

Škoda bekræfter, at Peaq får officiel verdenspremiere i sommeren 2026. Dermed bliver modellen et centralt element i mærkets elektriske satsning i de kommende år. Også i Danmark.

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder