Annonce:

Ford tilbagekalder biler med manuelt gear – kan brænde op

Ford tilbagekalder over 8.000 Mustang-modeller med manuelt gear, som bilmærket har bygget i år. Bilerne kan ganske enkelt brænde op.

Annonce:

Der bliver længere og længere imellem biler med manuelt gear. Og det er der mange årsager til. Hos Ford er en af dem brand. Eller i hvert fald risikoen for brand.

Derfor tilbagekalder mærket nu 8.161 Mustang-modeller, som er bygget i år.

Problemet er, siger både Ford og de amerikanske myndigheder, at en slange, som holder hydraulisk tryk i koblingen, kan springe læk.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Toyota giver grønt lys til ny MR2 med benzinmotor

Det skriver Car and Driver.

Ford har over for mediet bekræftet tilbagekaldelsen, men siger samtidig, at man ikke er bekendt med, at nogle ejere skulle være kommet galt afsted eller omkommet på grund af fejlen.

Bilmærket kan desuden supplere med, at man har opdaget fejlen på et tidspunkt, hvor en tredjedel af bilerne ikke er nået ud til kunderne endnu.

Men skulle det ske, at lækagen opstår, vil det kunne øge risikoen for et trafikuheld og en brand i motorrummet. Derfor tilbagekalder Ford nu alle bilerne.


De kommende dage og uger vil Ford tage kontakt til ejerne af de biler, som allerede har fået nummerplade på, og bede dem om at opsøge et værksted.

Her skal bilerne gennemgås for fejlen. Og finder teknikerne en lækage eller fejlen på andre måder, afholder Ford udgiften til reparationen. Tilbagekaldelser på grund af bilmærkernes egne fejl er i øvrigt ikke noget nyt.

På vores breddegrader er det eksempelvis kommet frem, at Ford kan have fremstillet 5.000 biler så dårligt, at disse måske ikke kan reddes. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Toyota giver grønt lys til ny MR2 med benzinmotor


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også