Annonce

Raser over ny afgift – nægter at betale 16 øre pr. kilometer

I England vil regering have kilometerafgift på elbiler for at undgå at statsindtægterne kollapser. Men kritikken er voldsom. Og nu peger det på et nej tak.

Den engelske regering vil nu tvinge elbil-ejere til at betale en ny kilometerafgift.

Forslaget er et direkte forsøg på at lappe det voksende hul i statskassen, der er opstået i takt med, at der er kommet flere elbilerne til landet.

Men kritikere kalder forslaget uretfærdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye afgift er en del af en større plan for at sikre, at vedligeholdelse af de engelske veje fortsat kan finansieres.

– Brændstofafgiften dækker benzin og diesel, men der findes ingen tilsvarende for elbiler, siger en regeringstalsmand til BBC.

– Vi vil have et mere retfærdigt system for alle bilister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye afgift vil dog, som den er foreslået nu, ramme elbil-ejere hårdest.

16 øre pr. kilometer

Ifølge forslaget skal elbilejere betale omkring 16 danske øre pr. kilometer.

For en gennemsnitlig bilist, der kører 12.000 kilometer om året, vil det betyde en årlig regning på lige under 2.000 kroner i afgift.

Mere efter videoen

Det er en drastisk stigning i forhold til den nuværende situation, hvor elbiler er fritaget for den type løbende afgifter.

Til sammenligning vil en ejer af en benzinbil, der kører samme distance med et forbrug på 6 liter pr. 100 km, i dag betale omkring 3.250 kroner i brændstofafgift.

Elbil-ejere slipper altså stadig billigere. Men forskellen udlignes markant.

Også ejere af plug-in hybridbiler skal betale kilometerafgift. Den vil dog være lavere end for rene elbiler.

Det skyldes, at hybrider stadig betaler brændstofafgift, når de tanker benzin.

Kritik: Elbiler slider mere på vejene

Forslaget møder hård kritik fra oppositionspartier og bilistorganisationer.

Mere efter annoncen

Kritikerne påpeger, at elbiler ofte er tungere end deres benzin-modstykker. De slider dermed vejene mere.

De mener, at det nye system fortsat vil være uretfærdigt. Det skyldes, at det ikke tager højde for forskellen i vægt.

Mere efter annoncen

En let benzinbil betaler i praksis mere pr. kilometer end en tung elbil.

Det argument lyder: Afgiften skal være retfærdig, men den skal også afspejle den reelle slid, bilerne påfører infrastrukturen.

Frivillig afgift testes i Danmark

Herhjemme har idéen om en kilometerbaseret afgift også været på bordet.

Siden november 2023 har 2.000 danske bilister frivilligt deltaget i en forsøgsordning med kilometerafgift.

Men holdningen til den type afgift er splittet.

En undersøgelse, som analysebureauet M.B.C. har lavet for Børsen, viser, at 42 procent af danskerne er imod en kilometerbaseret afgift.

27 procent ser positivt på forslaget. En stor gruppe på 31 procent har endnu ikke taget stilling.

Den britiske regerings forsøg på at indføre en kilometerafgift er et direkte resultat af, at statens indtægter fra brændstofafgifter kollapser.

Det er et reelt problem, som mange lande – herunder Danmark – skal finde en løsning på i de kommende år.

Mere efter annoncen

Manglen på afgifter fra elbiler er i Danmark allerede et voksende problem.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er statens indtægter fra afgifter på benzin og diesel styrtdykket med 3,3 milliarder kroner på syv måneder. Det skyldes især den stigende andel af elbiler i bilparken.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler