Annonce:

Den nye Suzuki Swift – her er pris og lanceringsdato

Suzuki-forhandlerne i hele landet er klar til at præsentere den helt nye Suzuki Swift ved Danmarkspremieren meget snart.

Annonce:

Suzuki Swift er en ikonisk model for Suzuki verden over, kendt for sit friske design, underholdende køreegenskaber og gode totaløkonomi. Siden lanceringen i 2005 er der solgt over 9 millioner eksemplarer globalt, heraf mere end 40.000 i Danmark.

Modellen har også haft stor betydning i rallysporten med flere danmarksmesterskaber. På trods af et marked, hvor mange benzinbiler forsvinder, er der stadig stor efterspørgsel efter små og økonomiske biler.

Suzuki Danmark forventer, at over 25.000 danskere vil vælge en benzinbil i Swift-klassen i 2024. Med en imponerende benzinøkonomi på 22,7 km/l ved blandet kørsel og et højt udstyrsniveau til en startpris på 169.990 kroner, står den nye Swift stærkt i konkurrencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nye Swift har gennemgået en betydelig designopdatering, både udvendigt og indvendigt. Selvom de oprindelige linjer stadig kan genkendes, er designet blevet mere karakterfuldt med en markant kølergrill i pianoblank finish, stilistiske LED-forlygter og en tydelig skulderlinje, der løber rundt om bilen. Interiøret har også fået et løft med blandt andet et nyt instrumentbord med et 9” infotainmentsystem og et redesignet airconditionanlæg, vinklet mod føreren.

LÆS OGSÅ: Dansk kendis snydt af bilforhandler: Alt er væk!

Den nye Suzuki Swift byder på et fint sikkerhedsudstyrsniveau, der er standard på alle modelvarianter. Dette inkluderer automatisk nødbremse, der genkender cyklister, motorcykler og fodgængere, avanceret adaptiv fartpilot, skiltegenkendelse, blindvinkeladvarsel, hastighedsassistance, aktiv vognbaneassistent samt LED-lygter med automatisk op- og nedblænding.

Derudover er der advarsel mod krydsende trafik bag bilen, parkeringssensor bag og bakkamera for mere sikker parkering. Alt dette udstyr er inkluderet i prisen, selv for den billigste model.

Den billigste model, Upgrade, koster 169.990 kroner og inkluderer nøglefri betjening, trykknap-start, 9” HD-infotainmentsystem, trådløs opkobling via Apple CarPlay og Android Auto, navigation, bakkamera, aircondition, el-ruder for og bag, multijusterbart rat samt el-sidespejle med varme og automatisk op- og nedblænding af LED-forlygterne.


Næste variant, Advance, tilføjer 16” alufælge, læderrat, sorte ruder bag, varmedæmpende forrude og sædevarme foran for en merpris på 15.000 kroner. Topmodellen Desire, til 199.990 kroner, inkluderer fuldautomatisk klimaanlæg, foldbare sidespejle med blinklys og alufælge i en elegant sort og krom-finish.

Den nye Suzuki Swift er udstyret med en energieffektiv 1,2 benzinmotor med 3 cylindre og 82 hk. Standardudstyret inkluderer Suzukis 12V mild-hybridteknik, hvor en lille elmotor assisterer benzinmotoren ved igangsætning og acceleration.

Energien opsamles ved nedbremsning og deceleration, lagret i et 12V lithium-batteri. Systemet fungerer automatisk uden brugerindblanding. Denne teknologi bidrager til en imponerende brændstoføkonomi på 22,7 km/l ved blandet kørsel og en CO2-udledning på kun 98 gram pr. km.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den nye Suzuki Swift bliver præsenteret hos lokale Suzuki-forhandlere i weekenden den 1. – 2. juni. Interesserede kan komme forbi og opleve det høje udstyrsniveau, de nye sikkerhedsfunktioner og prøve en tur i de komfortable sæder i den nye Swift.

Se mere i galleriet herunder:

Responsiv Iframe
  • Den nye Suzuki Swift - her er pris og lanceringsdato
  • Den nye Suzuki Swift - her er pris og lanceringsdato
  • Den nye Suzuki Swift - her er pris og lanceringsdato
  • Den nye Suzuki Swift - her er pris og lanceringsdato
  • Den nye Suzuki Swift - her er pris og lanceringsdato

Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også