Annonce:

Boosted Tour 2019: Vi åbner sæsonen hos Jocks.dk

Fotos: Kasper Erling og Felix Erling

Efter en aaalt for lang vinterpause er Boosted Tour tilbage – og vi begyndte hos Jocks.dk i Allerød blandt hundredvis af læserbiler

Vi kunne ikke have bedt om en bedre start på Boosted Tour 2019. Vejret var i den grad med os, og påskens varmegrader fik hundredvis af lækre læserbiler ud på asfalten omkring Bjarkesvej 3 i Allerød.

Her kombinerede vi Boosted Tour med et brag af en åbningsfest i de tidligere Ferrari og Maserati-lokaler, som vores venner fra Jocks.dk nu er rykket ind i.

Et sted der i den grad stadig emmer af italiensk superbilsånd. Venligst udlånt af Formula Automobile stod 90’ernes våde drengedrøm, en Ferrari F40, og den moderne super-grandtourer, 812 Superfast, da også klar til at tage imod de mange fremmødte.

Med så flyvende en begyndelse kan Boosted Tour kun få endnu en succes-sæson. Tak til alle fremmødte, biler som Boosted-læsere.

Næste Boosted Tour er hos KK Autoteknik i Spøttrup onsdag d. 1. maj fra kl. 17 til 21. Du kan allerede nu tilmelde dig på Facebook eller se resten af tourplanen lige her

Herunder kan du se de fedeste fotos første stop i touren:

Lokalerne på Bjarkesvej 3 er kæmpestore, her ser du bare et lille udsnit af Jocks.dk-værkstedet
Kasper Kristensen Motorsports hidsighed af en BMW E46 med 2JZ-motor har 740 hk og Jocks.dk som hovedsponsor
Kaffen var lige så velsmagende, som bilerne var skarpe!
Det der med drift er ikke for sjov, når Jocks står bag
To ufatteligt dyre drengedrømme trak forståeligt nok vanvittigt meget opmærksomhed
Den er bare fræk fra alle vinkler, sådan en stejlende hingst med 12-cylindret sugemotor på 6,5 liter og en ydelse på 800 hestekræfter
Det var perfekt vejr til en tur i en åben tysker
Endnu en sjælden italiener – og den sagde overraskende godt
Den 6,4-liters V8 i dette brune brød af en Dodge Charger kunne fjernstartes – sej gimmick
Der opstod ingen brand – men Volvo’en her havde i hvert fald sirenen i orden
Monster Energy kiggede forbi og holdt sammen med den rullende kaffebar forsamlingens koffeinbalance i balance
Og det italienske tema fortsætter – har du nogensinde set en Alfa Romeo Giulia SS før?
Ja, okay – ikke alt kan jo være sydlandsk skønhed. Heller ikke i et tidligere Ferrari-land
Denne Golf I kiggede også forbi, men mon den frøs? Det var ellers lige vejr til at smide kluden
Der var meeegameget lyd i denne gamle herregårdsvogn
…og megameget bredde her!
Boosted Tour var i Allerød i seks timer – og der var proppet med fede biler
Du kan læse meget mere om denne WRC-inspirerede Escort Cosworth i vores artikel lige her
Ingen Boosted Tour uden et fodrebræt – tak for mad!
Ægte racerbiler stod blandt dem med nummerplader på
Du er altid mere end velkommen til Boosted Tour – og vi slår gerne en sludder af. Chefredaktør Pyra laver nærmest ikke andet…
Vi sagde jo, at stedet her emmer af hestekræfter
Ælle bælle. Gid vi havde penge nok til bare at vælge
Vi kender kun én sjællænder, der er i stand til at tænke disse tanker på fire hjul – han lystrer på navnet Mads
Okay, okay. Vi kender måske lidt mere end én. Dennis kan også være med
Der er bare noget over bredden på en 911 Turbo
God stemning og en masse mennesker var ikke det, vi manglede. Tværtimod!
S3 eller GTI Clubsport – tænk lige over det engang. Det er ikke en heltlet beslutning
Den er møgfed, sådan en KTM X-Bow. Men nøj, hvor skulle vi ikke meget mere over de 50 i timen i sådan en uden styrthjelm
Tre unikke og hurtige japanere på stribe
Tak for denne gang, Allerød! Vi ses til næste Boosted Tour hos KK Autoteknik i Spøttrup onsdag d. 1. maj fra kl. 17 til 21 – tjek begivenheden på Facebook!

 


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler