Annonce:

Læserbil: Cool Cossie med WRC-gener

Foto: SKphoto.dk

Det hele begyndte med en motor, der smed tandremmen. Før Michael vidste af det, stod han med en motorrenovering og tre års intenst arbejde.

For ikke-‘Cossie’-kendere står der her måske ‘bare’ en Ford Escort med et par pæne fælge i 18 tommer. Men selv det 9″ brede Braid TCT-aluminum er specialfremstillet til Michaels Escort RS Cosworth. For slet ikke nævne det komplette WRC-bodykit!

Hvorfor lige en Escort RS Cosworth?
“Jeg har altid haft et godt øje til Cossie’en og 90’ernes Gruppe A/WRC-rallybiler. Som lille knægt drømte jeg nok mest om en Subaru Impreza magen til Colin McRaes WRC-vogn. Men det nærmeste, man kommer sådan en, er 22B-udgaven, der kun er lavet som højrestyret model. Så er Ford’en meget mere interessant og langt sjovere at arbejde med.”

Hvilke tre ting ved bilen er du mest stolt af?
“Kun tre?! Puha, det bliver svært.
WRC-forskærmene har taget sygt lang tid, men jeg er selv ret godt tilfreds med slutresultatet. Da de kom hjem fra England, flugtede de ikke med noget som helst, så de blev skåret op og svejst sammen igen og til sidst spartlet med tin. De originale WRC-spejle har jeg selv monteret elektrisk justering i.
Jeg er faktisk også ret godt tilfreds med motorens standard, næsten underspillede look. De sorte dele blandt de røde slanger og det polerede aluminium giver lige det sidste.
Og så er der jo den malede undervogn. En af de ting som virkelig også tager lang tid, men som bare er blevet supergodt og lækkert at se på.”

Ford Escort Cossie MG Boosted
Ondt og bredt håndværk – forskærmene i stål er lavet i hånden
Ford Escort Cossie MG Boosted
Hvis ikke showpladen fortæller det, så gør resten af bilen. WRC-bilen fra 90’erne er det klare forbillede her
Ford Escort Cossie MG Boosted
Det komplette rallykit indkluderer blandt andet disse ovale luftindtag, der i sin form minder lidt om selve logoet, Ford Oval
Ford Escort Cossie MG Boosted
Michael er bestemt ikke bleg for at smide rundt med den røde ‘Cossie’ – heller ikke når der er kamera på!

Hvorfor lige WRC-looket?
“Det kom meget naturligt, da jeg synes, WRC-kittet ser megafedt ud til den, og det er “originalt” til en Escort Cosworth. Og så fordi bilen er en klassiker, synes jeg. Og ikke en bil man bare kan klaske et eller andet snot på, da det vil ødelægge den.”

Rød med hvide fælge – hvordan hænger det sammen?
“Den røde farve og de hvide fælge er supergode kontraster til hinanden, og så fremhæver det yderligere det rally-look, jeg er gået efter. Og skulle jeg en dag blive træt af hele WRC-looket, har jeg alle de originale dele liggende, så bilen kan bygges tilbage i sin oprindelige stand.”

Hvis nu pengene hang på træerne?
“Så havde jeg helt klart lagt en stærkere og helst sekstrins gearkasse i bilen, da den originale har det lidt hårdt med den power, jeg sender gennem den.”

Cossie
Vidste du… at de første Escort Cosworth RS kaldtes ‘big turbo’? De kan kendes på det blå ventildæksel. Michaels er en ‘big turbo’ trods den sorte bemaling
Undervognen er der sjældent nogen, der ser. Alligevel har Michael lagt tid og kræfter i denne flotte røde bemaling
Velkommen inden for i et rallyikon fra 90’erne med nummerplader
Trykuret til turboen i Cossie’en går her helt til 2 bar. Normalt render det ud ved 1.3 bar

Kører du i Escort’en hver dag?
“Nej, men jeg kører en del i sommerhalvåret. Jeg har haft bilen på Nürburgring flere gange – både på  grandprix-banen og Nordsløjfen. Det er da også blevet til lidt omgange på Spa-Francorchamps i Belgien. Årets tur er allerede planlagt. Med nogle kammerater skal jeg på Nürburgring og igen et smut til Spa.”

Har du fortrudt noget undervejs?
“Absolut intet.”

Hvad er næste projekt for dig?
“Jeg vil gerne have skålsæder med H-seler i bilen, og så måske en klassisk Repsol eller Marlboro-foliering af hele bilen.”

Hun er absolut ingen garagedronning, sagde Michael og rev Escort’en rundt
En ægte rallybil til gaden skal stå på hvidt aluminium – punktum!

Der er noget med gaskablet?
“Ja, læg lige mærke til beslaget. Det kommer direkte fra WRC-bilen og er CNC-fræst ud af ét stykke aluminium. Jeg har nok ledt efter det beslag sådan on/off i ni år. Til sidst lykkedes det mig at finde et på eBay.”
Michael MG Hansen Cossie

OM EJEREN:
Navn: Michael Hansen
Alder: 33
By: Ringsted
Beskæftigelse: Autorudemontør
Din første bil: Ford Escort Mk. IV årg. 1989

TEKNIKKEN: Ford Escort RS Cosworth (Big Turbo) – årgang 1992

  • Motor og gear: Cosworth YB to-liters 16 ventilet Doch med turbo • Mahle Motorsport hoved- og plejllejer fra • lettet svinghjul • andre dyser • mapsensor til tre bars tryk • stærkere aktuator • specialbygget udstødningsmanifold • T34-turbolader olie-og vandkølet med 360 graders trykskive • Airtec intercooler • aluminiums vandkøler • Spec R-siwrlport • Spec R ekspansionsbeholder i aluminium • WRC-olieudlufter • Roose Motorsport silikoneslanger • Wasted Spark tændingssystem • 3″ rustfri Moongoose • 300 celles racerkatalysator • original MT75 4×4-gearkasse med 34/66 torque split • 6.5″ fordifferentiale med CNC-fræst bundplade • 7″ bagdifferentiale
  • Undervogn: H&R-gevind med højde- og hårdhedsjustering
  • Bremser: For: AP Racing-kalibre med 362×32 millimeter J Hook-skiver • bag: Standard kalibre med 325×28 millimeter J Hook-skiver
  • Fælge og dæk: Specialfremstillede Braid TCT i 9×18″ • 245/35-R18 Fedderal 595RSR-R semislicks
  • Karosseri: Komplet WRC-bodykit • specialfremstillede forskærme i stål
  • Lakering: Ford Radiant Red mellemslebet med dobbelt lag klarlak
  • Kabine: Ford Motorsport-urskiver med større omdr.-og speedometer-skala med ladetryksur til to bar • Sparco-rat • sort himmel • Recaro-stole
  • Bilstereo: Sony headunit • Earthquake og JBL-højtalere • Pioneer aktiv subwoofer
  • Præstationer: Hestekræfter og Nm: nok • 0-100 km/t: under fem sekunder • topfart: +250 km/t
  • Tak til: Alle der har hjulpet med stort og småt

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over ni år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Hader vi dem?

Annonce:

Læs også

Annonce:

Billig bilforsikring?

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Gratis artikler

Flere populære artikler