Annonce:

BMW-chef afviser: Elektriske motorcykler giver ingen mening

Der er ingen pointe i en produktion af elektriske motorcykler, fordi de simpelthen ikke er konkurrencedygtige, siger BMW Motorrads direktør Markus Flasch.

Annonce:

Der bliver ikke noget af en elektrisk BMW-motorcykel. I hvert fald ikke i denne omgang.

Den beslutning har chefen for mærkets motorcykel-afdeling, Markus Flasch, taget. Dermed er konceptet Vision DC Roadster kylet i skraldespanden.

Da BMW for nylig præsenterede et andet koncept på to hjul, R 20, ved Villa d’Este i den italienske hovedstad Rom, forsvarede Flasch sin beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Der er en logisk og en følelsesmæssig side af svaret.

LÆS OGSÅ: Disse elbiler er totalt forsvundet – hvor blev de af?

– Den logiske side er, at vi har set på tal og øvrige fakta for DC Roadster. Og den er langt i sin udvikling. Men den er ikke konkurrencedygtig som M 1000 RR (en benzindrevet superbike fra BMW, red.), lyder det fra direktøren ifølge mediet Autodrive.

Markus Flasch tilføjede desuden, at det ikke er lykkedes ham at finde en motorcyklist, der er villig til at betale 30.000 euro for at køre rundt om en sø eller køre opad et bjergpas på en elektrisk motorcykel.

– Der er ingen. Og der er slet ingen, der vil sige, at de kører til Nordkap via Afrika på den måde, lyder det fra BMW-chefen.


Noget andet, vi til gengæld godt kan regne med, er, at BMW – altså den afdeling på fire hjul – også holder liv i forbrændingsmotoren. Tyskerne vil ikke sætte nogen slutdato på teknologien.

I stedet fortsætter man udviklingen af både diesel- og benzinmotoren. Der er endda forsøg med biler, der kører på brint. Faktisk er X5 på brint billigere end diesel-udgaven. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også