Fik 275 millioner kr. i løn – derfor blev bildirektør fyret

Officielt gik han selv. Men flere mener, at Stellantis’ direktør Carlos Tavares blev fyret. Nu kan nyhedsbureauet Reuters afsløre hvorfor.

Annonce

Nyhedsbureauet Reuters kan nu afsløre årsagerne bag beslutningen om at fyre Carlos Tavares som administrerende direktør i Stellantis natten til mandag dansk tid.

Tavares, der havde lidt over et år tilbage af sin kontrakt, blev fjernet fra posten efter længere tids intern uenighed i virksomhedens ledelse. Beslutningen kom som en overraskelse, da han kun få uger tidligere var blevet godkendt og lovet opbakning til at fortsætte på posten.

Ifølge Reuters skyldtes fyringen uoverensstemmelser mellem Tavares og bestyrelsen, særligt i forhold til direktørens aggressive strategi for at håndtere Stellantis’ økonomiske udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anonym kilde fortæller, at Tavares havde foreslået omfattende besparelser i Europa, et tiltag som flere medlemmer af bestyrelsen, herunder repræsentanter for Peugeot-familien, ikke ønskede at gennemføre.

Familierne, der er blandt de største ejere i Stellantis, har tidligere accepteret den portugiske direktørs ledelsesstil. Mn faldende overskud og stigende pres på koncernen gjorde dem mindre støtten mindre og mindre.

LÆS OGSÅ: Sverige forbyder tankstationer at vise prisen på benzin

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Tavares’ håndtering af interne spørgsmål og kommunikation blev nævnt som en faktor. Tavares siges at have reageret på kritik med bemærkninger som: “Du forstyrrer ikke mit arbejde – det skal du ikke blande dig i.”.

Bemærkningen skal være faldet så sent som på Paris Motor Show i år. Det sammenholdt med utilfredsheden over strategien blev angiveligt den sidste dråbe for flere bestyrelsesmedlemmer.

Indtil videre er Stellantis’ bestyrelsesformand, John Elkann, trådt til som midlertidig administrerende direktør.

Læs videre efter annoncerne

Elkann, der også har en central rolle i Fiat-familiens ejerskab, overtager ledelsen i en periode, hvor Stellantis står over for store udfordringer.

Bilproducenten har haft vanskeligheder med både overskud og lagersalg i USA, samtidig med at klimaregulering i EU lægger yderligere pres på koncernen. Siden årets start er Stellantis-aktien faldet med 43 procent.

Carlos Tavares forlod stillingen med en årlig løn på omkring 275 millioner danske kroner. Hvor meget han har fået for at smutte et år før tid, vides endnu ikke.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler