Adskillige millioner mennesker gik efter billige tilbud på årets Black Friday. Bare ikke hos Dacia. Renualts billigmærke mener nemlig, at det er noget svindel.
De lever egentlig af at sælge billige biler. Og i England endda også via nettet. På Black Friday, som i år faldt på 24. november, gik Dacias engelske hjemmeside dog i sort af en helt anden grund.
Den engelske importør mener nemlig, at Black Friday som koncept er noget svindel. Derfor var der i fredag en, alt overskyggende besked på Dacias hjemmeside.
– Vi har lukket ned for vores online-salg i dag, fordi vi hos Dacia tilbyder værdi for pengene året rundt.
Og der kan da også være noget om det. I hvert fald viser en nylig undersøgelse, at hele 70 procent af briterne mener, Black Friday ikke er mere end en gimmick.
LÆS OGSÅ: Toyota giver op efter 14 år
Samtidig siger 56 procent af englænderne dog, at de bruger dagen som en undskyldning for at shoppe billigere julegaver.
Herhjemme kan man ikke købe en Dacia direkte fra forhandleren. I hvert fald ikke på nettet.
Alligevel er der markant nyt fra importøren, der for betydning for mange bilforhandlere lige om lidt. Læs mere om det her.