Annonce:

Autoophugger redder meget ulovlig Mercedes fra døden

Ejeren af denne ulovlige Mercedes C63 AMG var klar til at lade den lide døden. Ophuggeren var ikke.

Meget kan ske, når en bil flyttes fra ét land til et andet. Og nogle gange går det galt. Endda grueligt galt.

Denne Mercedes C63 AMG kom oprindeligt til USA fra Schweiz – altså med papirer fra en langt mindre værdifuld C240 C-Klasse. Historien fortæller, at firmaet, der stod for importen, forfalskede papirerne.

Det gik godt – altså i noget tid. For da bilen skulle igennem den årlige, og ikke mindst lovpligtige, emissionstest i Illinois blev forvekslingen i papirerne – eller hvad man nu skal kalde det – opdaget.

Det skriver Road and Track, som har talt med de ansatte hos ophuggeren, hvor bilen endte.

LÆS OGSÅ: Tyskland afviser at forbyde fri hastighed på Autobahn

Konsekvenserne endte hos ejeren, der stod over for et svært valg. Enten kunne bilen blive skrottet i landet, eller også skulle den sendes ud af landet.

Mercedes-ejeren havde dog ikke modet til at eksportere C63’eren igen. Så han besluttede sig for at sende bilen på den helt sikkert tunge tur til ophuggeren.

Men hos Auto Parts City havde man ikke lyst til at hugge den tyske muskelbil op. Dokumenter fra det amerikanske motorkontor slår dog fast, at bilen aldrig igen må køre på de amerikanske veje.

Ikke engang selvom modellen oprindeligt kom til landet, vel at mærke ‘kun’ som coupé og sedan. Heldigvis fik historien, som er et par måneder gammel før den nåede ud til offentligheden, en lykkelig slutning.

Ophuggeren lykkedes nemlig med at eksportere bilen ud af USA og tilbage til Europa, hvor myndighederne altså ikke har noget problem med den. Hvor bilen er endt, melder historien dog intet om.

Det er dog ikke alle biler, der slipper lige så nådigt, som det var tilfældet for Mercedes’en med den store V8-motor.

I 2019 måtte den sidste Mitsubishi Lancer Evolution nogensinde lide døden af en meget absurd grund. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler