Tyskerne har et gigantisk luksusproblem. Bare ikke i Tyskland. Det er erkender den ansvarlige chef nu.
Audi har fjernet RS Q3 fra modelprogrammet. I hvert fald i England. Det gælder både den almindelige SUV og den mere upraktiske sportback-udgave.
Årsagen? Briterne har købt for mange RS Q3’ere. En talsmand bekræfter, at den engelske importør ikke længere tager imod ordrer på modellen.
– Mængden af ordrer har overskredet vores produktionskapacitet i 2024, lyder det kort fra importøren.
Det skriver Autocar.
LÆS OGSÅ: Besked kan have afgjort Frederik Vestis Formel 1-fremtid
Importøren siger ikke noget, om hvorvidt modellen vender tilbage næste år. Altså de biler, der står til at køre ud på vejene i 2025.
Sikkert er det dog, at Audi-folkene har fuld gang i udviklingen af en ny Q3. Og ikke bare ny som i et lettere facelift.
Helt i tråd med Audis strategi lander den næste Q3 udelukkende på vejene som en elbil. Fra modelåret 2026 vil tyskerne nemlig kun bygge nye elbiler.
Dermed er det ikke kun den ellers så legendariske 2,5-liters rækkefemmer i RS Q3 der snart er fortid. Det samme gør V6-muligheden i RS 4 og den endnu større V8-motor i RS 6.
Den helt store V10-motor lever på endnu kortere “lånt” tid. Inden årets udgang vil Audi nemlig have bygget den sidste R8 nogensinde. RS 4-modellen vender heller ikke tilbage.
Det er desuden slut med den lille TT. Tidligere på måneden stoppede Audi samlebåndet efter mere end 600.000 biler fordelt på tre generationer. Læs mere om det her.