I Aarhus kan kommunen alligevel ikke leve med, at biler er forbudt i dele af byen. Det er for besværligt, siger rådmand.
– Vi må erkende, det er ikke en tilstand, vi kan leve med.
Sådan sagde rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K), da kommunen i sidste uge droppede et forbud mod biler.
Det skriver TV2 Østjylland.
Helt konkret har dele af Vesterbro Torv været forbudt for biler, og trafikken er ensrettet. Men det er foranstaltninger, ‘der er for besværlige’, lyder det nu.
LÆS OGSÅ: Nordjydes helt nye Fisker har tabt mindst 200.000 kr. i værdi
Desuden vælter det ind med klager over kommunens beslutning. Og selvom der nu skal genåbnes for flere svingbaner og den dobbeltrettede trafik, går politikerne i Aarhus stadig efter at jage bilisterne ud af byen.
Målet med en ny mobilitetsplan er, at bilisterne skal jages ud af deres biler og op på cyklen. Hvis de ikke vil det, skal de tage bussen eller gå på deres egne ben.
På den måde vil kommunen nedbringe antallet af ture i bil med hele 66 procent. For dem, der ikke kan undvære bilen, skal pengepungen findes frem.
Som den første by i hele Danmark vil Aarhus nemlig indføre en vejafgift på de kommunale veje. Tiltaget er et af flere i den såkaldte mobilitetsplan.
Politikerne i Aarhus er dog ikke de eneste, der har travlt med at forbande biltrafikken langt væk. I København vil man have lov til at indføre flere nulemissionszoner.
Lige nu er det sådan, at alle danske byer må indføre én nulemissionszone. Der findes dog også byer, som har valgt at se bort fra den slags, blandt andet i Odense. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!