Annonce:

Volkswagen har problemer – udskyder meget ventet elbil

Det var meningen, at Volkswagen Golf skulle være videreført som elbil. Nu er der problemer med platformen, som udskyder bilen til i hvert fald 2029.

Annonce:

Volkswagen er løbet ind i problemer med den SSP-platform, koncernen vil bygge fremtidige elbiler på. Det udskyder den meget ventede ID.Golf.

Det var ellers meningen, at en helt elektrisk Golf skulle være på vejene i 2027. Men nu bliver det udskudt med 15 måneder til engang tidligst i 2029.

Det skriver tyske Manager Magazin.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Beslutningen om at udskyde lanceringen af en helt elektrisk Golf skulle efter sigende allerede være truffet på det absolut øverste ledelsesniveau i Wolfsburg.

LÆS OGSÅ: Polestar gør klar til massefyringer igen

Problemerne, som udskyder SSP-platformen, får også konsekvenser for den SUV, Volkswagen foreløbig bare kalder T-sport. Den forsinkes med tre år og forventes nu først på vejene i 2031.

Indtil da vil Volkswagen holde liv i sine nuværende elbiler ved at investere lidt flere penge i MEB-platformen som blandt andet ID.3, 4 og 5 allerede bygges på. Det samme gør en række Audi, Skoda og Cupra-modeller.

De første modeller baseret på den opdaterede platform kaldet MEB+ vil formentlig kunne ses på vejene i 2026. Hvad det betyder for den nuværende Golf, som fabrikken allerede har udråbt til den sidste af sin slags, vides ikke.


Men Volkswagen har netop præsenteret den mest potente Golf nogensinde. Og selvom de danske priser endnu ikke er klar, vidner prisen i Tyskland om, at det bliver en bil, de færreste får råd til. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også