Økonomisk vismand: Bilafgiften skal lægges HELT om

Med kørselsafgifter kommer bilister i byerne til at betale mere i skat – og det bliver de glade for, skriver Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor ved IFRO Københavns Universitet i en klumme.

Vismændene foreslår i vores seneste rapport en omlægning af bilafgifterne, så registrerings- og ejerafgift stort set afskaffes, samtidig med at der indføres GPS-baserede ­kørselsafgifter.

Bilister på landet slipper stort set for registrerings- og ejerafgifter og skal ikke betale særligt meget i kørselsafgift, og får derfor gevinst af reformen. Bilister i de store byer får reduceret registrerings- og ejer­afgiften, men må regne med at skulle betale mere i ­kørselsafgifter.

Samlet vurderer vi, at bilister i byerne årligt kommer til at betale omkring 15 mia. kr. mere i kørselsafgift, end de sparer i registrerings- og ejer­afgift. Alligevel forventer vi, at langt de fleste by-bilister vil få en gevinst af reformen.

Tre årsager til at omlægge afgifterne
Det er der tre grunde til. Den ene er, at reformen reducerer trængsel og giver mindre støj, luftforurening og ulykker. Disse gevinster er særligt store, der hvor problemerne er størst i udgangspunktet, og det er i byerne. Vi forventer konkret, at trængsel og miljøgener i byerne reduceres i et omfang, der svarer til godt 10 mia. kr. om året. En stor del af den gevinst vil tilfalde bilister i byerne.

Den anden grund er, at en markant reduktion af registrerings- og ejerafgifterne giver bilisterne bedre mulighed for at købe andre – dyrere og bedre – biler end dem, de kan købe før reformen. Og familier, der slet ikke køber bil, når der er høje afgifter, får bedre mulighed for at købe en bil i det hele taget. Disse gevinster kommer oven i de sparede afgiftsbetalinger.

Uden bil ingen afgifter til staten
Et eksempel kunne være en familie, der ser på en bil til 300.000 kr. med de nuværende afgifter (150.000 kr. uden afgifter). Hvis familien kun er villig til at betale 250.000 kr. for bilen, køber de ikke og må leve uden. Uden bil betaler familien ingen ­bilrelaterede afgifter.

Lad os sige, at vi gennemfører den foreslåede reform, det vil sige vi fjerner det meste af registrerings- og ejerafgiften og indfører en kørselsafgift. Lad os antage, at familien har et kørselsbehov, som betyder, at der over bilens levetid skal betales 50.000 kr. i kørselsafgift.

Før havde de en betalingsvilje på 250.000 kr., men fordi de skal betale kørselsafgifter, vil de nu kun betale 200.000 kr. for bilen. Men da bilen efter reformen kun koster 150.000 kr., køber de den og kører hjem fra forhandleren med smil på læben efter en god handel – de ville jo have givet op til 200.000 kr. ­

Familien får dermed en velfærdsgevinst på 50.000 kr. – og det til trods for, at de skal betale 50.000 kr. i kørselsafgift (mod nul kroner i afgifter før reformen).

Dem, der købte bil inden reformen, må vente med deres gevinst til næste bilkøb, hvor afskaffelsen af bilafgifterne vil det gøre det muligt at købe en bedre bil (for eksempel en større bil med plads til børn) end før reformen.

Den tredje grund til, at bilisterne også i byerne kan forvente at få en fordel ved reformen, er, at betalte skatter ikke forsvinder ned i et sort hul.

Omlægning er win-win for alle
Alt afhængig af hvordan politikerne vælger at bruge de betydelige ekstra indtægter, reformen vil give det offentlige – for eksempel lavere indkomstskat, bedre hospitaler eller flere plejehjem – vil de ekstra skatter, som byernes bilister betaler, i en eller anden udstrækning blive anvendt på måder, der gavner de selvsamme bilister.

Samlet set forventer vi, at reformen giver et samfundsøkonomisk overskud på 20 mia. kr. om året, og at langt de fleste borgere og langt de fleste bilister vil opleve en gevinst ved reformen.

Klummen er et udtryk for skribentens holdning. Ikke redaktionens. Klummen her er skrevet til Bil Magasinet.