Annonce:

Vildt nok – Tesla Model 3 brænder op indefra

Ejeren havde lige hentet bilen, der var blevet repareret i forbindelse med en tidligere skade, da flammerne åd den.

Annonce:

Det sker heldigvis sjældent. Men når først elbiler brænder, er der ikke meget at gøre. Lige denne sorte Model 3 havde dog – allerede før den udbrændte – haft et hårdt liv.

LÆS OGSÅ: Bilimportørerne langer ud efter bilister: “Ret ind og køb en elbil”

Ifølge Carscoops havde ejeren hentet bilen på et værksted, hvor den netop var blevet repareret efter et tidligere uheld, da Model 3’eren brød ud i flammer. Det var dog langt fra første gang, bilen måtte forbi et værksted til mere end et almindeligt service.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I 2021 fik den knust fronten. Og sidste år tog undervognen skade på grund af høj vandstand.

Og nu er det altså gået galt igen. Bilen, der indtil for nylig kørte rundt i Texas, brød ud i flammer, 10 minutter efter ejeren Ali Hassan havde hentet den. Han bebrejder dog ikke umiddelbart værkstedet noget.

– I mine øjne så alt perfekt ud, da jeg hentede bilen. Det var først, da jeg var på vej ud af motorvejen, at jeg lagde mærke til røgudvikling under det forreste passagersæde, siger han til Carscoops.

Herfra gik det stærkt. Heldigvis nåede ejeren ud af bilen, inden flammerne for alvor fik fat. Han blev dog tilset på på et sygehus, fordi han efterfølgende klagede over vejrtrækningsproblemer. Den præcise årsag til branden er endnu ikke fastlagt.


 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også