Vil have Toyota bortvist fra OL for at køre på brint

120 personer har nu klaget til den olympiske komité, som står bag de olympiske lege, fordi Toyota i den forbindelse fremviser brintbilen Mirai.

Annonce

Toyota Mirai kører på brint og skal derfor bortvises fra De Olympiske Lege, OL.

Det mener 120 akademikere og ingeniører, som i et åbent brev til OL-arrangøren. I brevet står der, at brintbilerne hæmmer og forsinker den grønne omstilling. Noget de 120 personer mener kun kan ske med elbiler.

De 120 personer skriver også, at det risikerer at skade OL’s omdømme, at man lader en bilproducent som Toyota markedsføre brintbilen under legene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brevets forfattere opfordrer den olympiske komité til at smide Toyota ud og finde en konventionel elbil med ledning at gøre reklame for i stedet.

LÆS OGSÅ: Formel 1-kører springer ud som homoseksuel

Som forklaring på den ønskede bortvisning af Toyotas brintbil dækker brevunderskriverne sig ind under FN’s klimapanel, IPCC. Her mener man nemlig, at elbiler med ledning er den mest effektive måde at komme klimaforandringerne fra transportsektoren til livs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover mener de 120 personer, at brintbiler kræver tre gange så meget energi for overhovedet at kunne køre sammenlignet med en konventionel elbil.

Brevet, som kan læses i sin fulde længde her, er blevet overdraget til præsidenten for OL 2024, arrangementets transportdirektør og formanden for den olympiske komité.

Ude på vejene har Toyota Mirai, som japanerne vil gøre reklame for under De Olympiske Lege, heller ikke meget medvind. Samtlige danske brintstationer er lukket, og i USA har ejerne travlt med at sagsøge Toyota for at sælge en ‘ubrugelig bil’. Læs mere om det her.

Læs videre efter annoncerne

På den anden side får kritikken ikke Toyota til at smide udviklingen af brintbiler i skraldespanden. Tværtimod arbejder japanerne hen imod at få almindelige forbrændingsmotorer til at køre på netop brint. Ligesom de arbejder videre med teknologien i Mirai – nemlig brændselsceller.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler