Annonce:

VIDEO: Stunt går helt galt – Toyota-ejer smidt ud af bil

Overraskende nok var det manden og ikke bilen, der overlevede.

Besøg vores annoncør:

Videoen her er ikke en aprilsnar, selvom det godt kunne ligne en med lidt for vilde brug af special effects.

Den stammer fra en strand så langt væk som i Kuwait, hvor en Toyota FJ Cruiser mødte sit endeligt på stranden i byen Abu Al-Hasaniya.

Alt sammen fordi manden bag rattet, der ifølge New York Post er 34 år gammel – rev lidt for meget og lidt for aggressivt i rattet. Farten har nok også været i den høje ende.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Og så har han i hvert fald slet ikke haft sele på. For da bilen flipper rundt om sig selv adskillige gange, bliver manden, der var klædt helt i hvidt, kastet ud og direkte ned i vandet.

LÆS OGSÅ: 17-årig må ikke køre bil efter knallert-tur på 68 meter

Nu kan man tænke sit. Bl.a. om mandens overlevelseschancer. Men ganske kort efter turen ud af bilen rejser manden sig op og går ind på stranden igen.

Imens ligger bilen godt smadret i vandkanten. Historien rummer desværre kun meget få oplysninger om, hvad der efterfølgende skete. Både med bil og mand.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Eller hvad sidstnævnte egentlig prøvede på at opnå. Andet end en helt åbenlys ulykke, der bare ventede på at ske. Men det ligger fast, at politiet fik besked om ulykken. Og at bilen efterfølgende blev bugseret væk fra stranden.

Lokale skriver, at myndighederne har beslaglagt bilen, selvom det nok vil være mere retvisende at kalde Toyotaen for et vrag.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler