USA vil have ny bilafgift – elbiler skal betale 10-dobbelt

I USA har republikanerne foreslået at lægge en ny afgift på biler. Bliver den til noget, skal folk i elbiler betale 10 gange mere end dem i fossilbiler.

Annonce

Med et nyt forslag vil republikanerne indføre en national bilafgift i USA. Formanden for transportudvalget, Sam Graves, står bag idéen.

Afgiften skal gælde alle bilejere.

Ejere af elbiler skal dog betale langt det meste af gildet. I bund og grund skal den nye afgift skaffe penge til landets forfaldne veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA’s vejnet trænger til flere omfattende reparartioner. Men der mangler penge i den føderale kasse til vedligeholdelse. Hullet i budgettet anslås til 140 milliarder kroner årligt.

Det skriver Politico.

Den nuværende finansiering kommer primært fra benzin- og dieselafgifter. De afgifter er ikke steget siden 1993.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordi afgifterne ikke er justeret for inflation, har staten mistet store indtægter. Tabet estimeres til omkring 3.360 milliarder kroner over årene. Det har skabt et stort økonomisk efterslæb i det, man har kunnet lappe eller anlægge nye veje for.

Kritik af Sam Graves’ forslag om bilafgift

Forslaget fra Sam Graves lægger op til forskellige årlige satser. Almindelige personbiler skal betale cirka 140 kroner. Hybridbiler skal betale cirka 700 kroner.

Elbiler står til den højeste afgift på cirka 1.400 kroner om året. Graves begrunder det med, at elbiler ikke betaler brændstofafgifter.

– Næsten 40 stater har allerede en særlig registreringsafgift for elbiler.

– Det er på tide, at den føderale regering pålægger en afgift på elbiler, der i årevis ikke har betalt benzin- eller dieselafgifter, siger Graves.

Brændstofafgifterne er hovedkilden til Highway Trust Fund. Det er herfra man bruger penge på at reparere, udbygge eller anlægge nye veje.


Graves’ langsigtede mål er helt at erstatte den føderale benzinafgift med andre finansieringsformer.

Kritikere har analyseret konsekvenserne for elbilejere. En afgift på 1.400 kroner svarer til den stastlige afgift på godt 4.200 liter brændstof.

Ifølge USA’s energiministerium bruger en gennemsnitlig bil omkring 1.630 liter benzin om året.

Elbilister vil altså betale en uforholdsmæssig stor andel sammenlignet med benzinbilister, hvis forslaget vedtages.

Fremtiden for elbiler og vejfinansiering i USA

Mere efter annoncen

Forslaget møder stærk modstand, selv internt i Graves’ eget parti. Partifællen Chip Roy kritiserede idéen kraftigt.

– Er du fuldstændig vanvittig?, sagde Roy om forslaget.

Han finder det uforeneligt med partiets princip om begrænset statsmagt.

Roy har fået at vide, at afgiften måske bare er et “trick”. Den skal få budgettet til at se pænere ud, men vil muligvis blive fjernet igen senere.

Organisationen AmericanProgress.org estimerer, at forslaget kan koste amerikanske bilejere 49 milliarder kroner hvert eneste år.

Mere efter annoncen

Organisationen påpeger også, at den bredere lovpakke, som forslaget er en del af, indeholder store skattelettelser.

De rigeste 0,1 procent af amerikanerne kan ifølge analysen se frem til en gennemsnitlig skattelettelse på cirka 1,9 millioner kroner over en tiårig periode.

Det er usikkert, om Sam Graves’ forslag bliver til noget. Det samme kan man sige herhjemme, hvor regeringen nu lægger op at fjerne registreringsafgiften. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet