Annonce:

Ukendt bilmærke med statstøtte vil slås mod Tesla

Der er blevet bygget millioner af biler i Tyrkiet. Landets egne bilmærker er det dog småt med. Nu går et nyt efter Teslas kunder.

Togg siger dig måske ikke noget.

Men navnet dækker over en tyrkisk bilproducent med statsstøtte i ryggen. Mærket, der blev grundlagt for bare 5 år siden, mener sig nu klar til at konkurrere med Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Lige nu har tyrkerne dog kun én model på programmet. Nemlig SUV’en T10X. Det selvom Togg, der er en sammentrækning af ‘Turkey’s Automobile Joint Venture Group’, i januar præsenterede en sedan kaldet T10F.

En bil som tyrkerne i lighed med T10X har hyret Pininfarina SpA, der i dag er ejet indiske Mahindra, til at designe.

LÆS OGSÅ: 17-årig må ikke køre bil efter knallert-tur på 68 meter

Det er dog ikke mange biler, Togg har formået at sælge. Alligevel kan mærket allerede nu kalde sig det største i Tyrkiet. I hvert fald når det kommer til elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Men her skal der heller ikke så meget til. Salget af elbiler går meget langsomt i Tyrkiet. Faktisk udgjorde elbiler bare 6,1 procent af nybilsslaget i første kvartal. Og derfor kan Togg lægge sig i spidsen med bare 4.145 biler.

Det skriver Daily Sabah.

Til sammenligning udgjorde elbiler ifølge De Danske Bilimportører 41 procent af markedet herhjemme i samme periode.

Togg siger selv, at de vil til Europa i løbet af 2024. Men ved indgangen til april var der stadig ikke forlydender om præcis hvornår eller hvordan.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Den tyrkiske regering støtter aktivt Togg. Regeringen med præsident Erdogan har blandt andet garanteret, at det offentlige vil købe 30.000 biler af mærket inden 2035.

Desuden har Tyrkiets regering sænket bilmærkets skattebetaling og givet det lån med lave omkostningerne. Jorden, som Toggs fabrik ligger på, har mærket også fået stillet gratis til rådighed.

Den massive statsstøtte kan dog blive et gevaldigt problem for Toggs planer om en europæisk lancering. I hvert fald hvis EU håndhæver samme regelsæt, som de kinesiske bilmærker lige nu trues med. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler