Tyskerne tror ikke på 15 mio. elbiler – her er det nye tal

Tysklands regering tror ikke længere på, at 15 millioner elbiler på vejene i 2030 kan lade sig gøre. I stedet forholder man sig nu til et mere ‘moderat’ tal.

Annonce

Tysklands regering tror ikke længere på, at man kan skubbe 15 millioner elbiler ud på landets veje senest i 2030.

For selvom regeringen stadig har et ambitiøst mål om flere millioner elbiler på vejene, er man nu ikke længere så sikker på, at det hele skal tælles i tocifrede tal.

I hvert fald ikke uden et komma imellem. Det skriver Automobilwoche.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Selv i det mest optimistiske scenarie vil der være lige under ni millioner elbiler på vejene i 2030, skriver mediet.

LÆS OGSÅ: VW bruger 500 mia. kroner fra elbiler på benzin og diesel

Ifølge Automobilwoche angiver Tysklands regering da også nu, at ‘kun’ forventer 6,15 millioner elbiler er på vejene til den tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at overhovedet nå målet om 15 millioner elbiler, skal 65 procent af alle tyske bilkøbere vælge en ny elbil, når de er på udkig efter deres næste transportmiddel.

I maj måned raslede interessen for elbiler dog endnu engang ned. Samlet set er salget af nye elbiler gået tilbage med hele 31 procent i forhold til maj måned 2023. Det stod dog endnu værre til i januar måned.

Umiddelbart efter at Tysklands regering havde fjernet statsstøtten til alle nye elbiler, styrtdykkede salget med 55 procent. Siden har det vist sig, at både diesel- og benzinbilerne er gået frem på den bekostning. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet