Annonce

Top Gear-vært får fartbøde på 15.000 kroner

Den tidligere Top Gear-vært Richard Hammond har fået en fartbøde på mere end 15.000 kroner i ét hug, fordi han to gange på tre uger blev taget i at køre for stærkt.

Annonce

Den tidligere Top Gear-vært Richard Hammond har fået en samlet fartbøde på over 15.000 kroner.

Den kendte tv-brite blev i december sidste år taget for at køre for stærkt. Det skete to gange på tre uger og nu falder hammeren altså.

Det fremgår af retsdokumenter i sagen mod TV-værten. Hammond kørte begge gange for stærkt på vejene omkring engelske grevskab Herefordshire.

Annonce

Første gang blev den 56-årige tv-vært målt til at køre 109 km/t i en zone med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Her sad han bag rattet i sin Porsche Taycan Cross Turismo.

20 dage senere blev Hammond igen taget i en fartkontrol af en betjent med en håndholdt fartmåler. Det skete med 132 km/t på en strækning med en grænse på 113 km/t i en Bentley Continental GT.

Sagen blev nyligt afgjort ved retten i England. Tv-værten erklærede sig skyldig i begge sigtelser om hastighedsovertrædelse via sin advokat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To yderligere sigtelser for at have ignoreret politiets breve samt manglende identifikation af føreren måtte senere krølles sammen. Sagen sluttede dermed ved bødestraffen og lidt ridser i kørekortet.

Dommer Ann Minton idømte Richard Hammond at betale et samlet beløb på 1.771 pund. Det svarer til cirka 15.400 kroner i bøder, sagsomkostninger og offerfondsbidrag.

Selve bøderne lyder på henholdsvis 2.900 kroner og 5.800 kroner for de to tilfælde. Derudover skal han betale over 6.700 kroner i sagsomkostninger og tillæg til offerfonden.

Artiklen fortsætter efter dette:

Foruden den økonomiske lussing fik den britiske biltv-stjerne også tildelt syv strafpoint i sit kørekort. Udgangspunktet er, at kørekortet ryger, når der er samlet 12 strafpoint.

Richard Hammond har ifølge Boosteds oplysninger ikke kommenteret på sagen offentligt. Hans advokat førte hele sagen på hans vegne under retsmødet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?