Grækenland indfører fartbøde på 52.000 kroner

De græske myndigheder har indført nye, skrappe trafikregler med massive bøder. Turister risikerer nu at miste kørekortet efter kun tre forseelser.

Annonce

En ferie i Grækenland kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Landet har indført markant skærpede straffe for en række trafikforseelser.

Det kan koste dig kørekortet at lave den samme fejl bare tre gange.

Det gælder især for motorcyklister, som er en gruppe, der fylder meget i de græske ulykkesstatistikker. Motorcykelulykker udgør hele 38 procent af alle trafikdrab i landet.

Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kører du på motorcykel uden hjelm første gang, koster det en bøde på cirka 2.300 danske kroner. Dertil kommer en inddragelse af kørekortet i en måned.

LÆS OGSÅ: Danmark sænker promillegrænsen – men ikke for alle bilister

Anden gang du bliver stoppet uden hjelm, stiger bøden til cirka 6.600 danske kroner. Her mister du kørekortet i seks måneder.

Tredje gang er definitivt sidste gang. Her lyder bøden på cirka 13.200 danske kroner. Og så får du et kørselsforbud i et helt år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye hastighedsgrænser og skærpet kontrol

Grækenland har også indført nye hastighedsgrænser. På mindre veje er grænsen nu 30 km/t. I byområder er den 50 km/t, mens motorveje tillader op til 140 km/t.

En hastighedsoverskridelse på mere end 20 km/t koster mindst 660 danske kroner.

Kører du mere end 50 km/t for stærkt, starter bøden ved 2.300 danske kroner.

Læs videre efter annoncerne

De helt tunge overtrædelser tages meget alvorligt. En hastighed på over 200 km/t kan udløse en bøde på op til 52.800 danske kroner. Det medfører også et kørselsforbud i fire år.

Tro ikke, at det græske politi ser gennem fingre med forseelser. De har modtaget store tilskud til at modernisere trafikovervågningen.

Vær opmærksom på særlige græske regler

Politiet benytter sig i stigende grad af droner. Der er også mange trafikkameraer, som ikke kun måler hastighed. De kan også registrere andre overtrædelser, hvorefter en bøde sendes digitalt.

Mere efter annoncen

Promillegrænsen for almindelige bilister er 0,5. For erhvervschauffører og nye bilister er der nultolerance over for alkohol. En overtrædelse kan give bøder fra 6.600 kroner og op til ti års kørselsforbud.

Kørsel med håndholdt mobiltelefon straffes også hårdt for at nedbringe antallet af ulykker.

Vær desuden opmærksom på en særlig regel i rundkørsler. Her har modkørende køretøjer forrang, hvilket er anderledes end i resten af Europa.

Overvejer du at campere, er reglerne også strammet. At campere på strande og ved historiske steder er forbudt. Det er heller ikke tilladt at overnatte i en autocamper mere end én dag i tætbefolkede områder.

Mere efter annoncen

De skrappe græske regler minder på nogle punkter om de danske regler for vanvidskørsel. Her kan bilen også blive konfiskeret og solgt på auktion.

Ligesom både græske og danske myndigheder har strammet promillegrænsen over for de yngste bilister. I Danmark er det dog sket, fordi 17-årige fra 1.juli får lov til at køre bil på egen hånd.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder