Annonce:

Toyota har sendt legendarisk bil til ophuggeren

Toyotas amerikanske museum har angiveligt ikke noget at bruge verdens hurtigste Prius til længere. Derfor er den nu endt hos en ophugger i Dallas, Texas.

Annonce:

Et stykke verdenshistorie på fire hjul skal dø.

Det har Toyotas museum i USA tilsyneladende besluttet sig for. I hvert fald kan Japanese Nostalgic Car dokumentere, at verdens hurtigste Prius er endt hos en ophugger i byen Dallas.

Her står også en Cressida årgang 1978, som har tilhørt museet i Californien. Men nu skal begge biler altså laves om til blikdåser. Måske.

For hos Jalopnik har man bedt Toyota i USA svare på, hvorfor i al verden de to biler, og i særdeleshed Prius’en, er endt der.

LÆS OGSÅ: Kong Frederiks ven dømt for vanvidskørsel

At en Prius kan skabe så meget postyr, skyldes at bilen ikke bare er hvilken som helst Prius. Selvom den måske lige på nær hjulene og frihøjden faktisk ligner enhver anden Prius, som den slags så ud omkring 2003.

I 2004 var den lettere modificerede Prius, hvorpå Toyotas teknikere rørte ikke ved andet end hybriddelen af motoren, en tur på Bonneville Salt Flats i Utah. Altså som den første serieproducerede hybridbil nogensinde.

Men med en tophastighed på 130,7 miles i timen (210 km/t, red.) satte den hastighedsrekord. Altså for en Toyota Prius. Der skulle gå hele 12 år, før Hyundai slog rekord.

Men så kørte en Ioniq også hele 160,7 miles i timen. Det svarer til 258 km/t. Den hurtigste bil på saltsletten er i øvrigt slet ikke en bil. I hvert fald ikke en personbil.

ThrustSSC er i stedet to jetmotorer med hjul. Men det er også nok til en officiel tophastighed på 1.223,7 km/t over en afstand på 1 kilometer.

Læs flere nyheder fra og om bilindustrien lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også