TEST: Vi kører Enzos sidste bil, turbo-monsteret Ferrari F40

Ferrari F40 er umulig at sætte i bås. Den italienske sportsvogn er ikonisk som følge af sit eget væsen, sin skaber og mytologien, der er bygget op omkring bilen, som fejrer Ferrari’s 40-års jubilæum og samtidig bliver Enzos sidste bil.

Det fedeste bilmærke? Ferrari! Den fedeste Ferrari? F40! Verdens fedeste bil? Ferrari F40! Selv i dag 33 år efter den kom frem, er F40 en underskøn, sagnomspunden, overdreven voldsom, fantastisk dynamisk og superfed køremaskine, som er enestående i bilernes storslåede verdenshistorie. Det ér bare verdens fedeste bil.


Så sæt dig ind (og ned!) bag rattet, duk hovedet og gør dig rede. For her får du en enestående biloplevelse, skriver Bil Magasinet.

Den fuldendte køremaskine
Pagani Zonda er mere raffineret, Porsche Carrera GT er ­hurtigere, ­McLaren F1 har bedre køreegenskaber og Lamborghini Miura er smukkere, men ingen rummer det hele i så perfekte og rige mål som F40.


Det er den fuldendte køremaskine, hvor alle sanser er samlet om et fælles mål: Den perfekte køreoplevelse. Det overflødige er skåret fra, men alt er gjort for, at chaufføren aldrig løber tør for motorkraft – eller underholdning, om man vil.

Kabinen er simpel. Kontakter til højre for rattet til varme i forlygterne og justérbar undervogn er det eneste ud over det strengt nødvendige.

Den perfekte køreoplevelse opnåes vel at mærke, hvis chaufføren ikke er over 183 cm høj. De ydre mål antyder, at det er en stor bil. Men store biler er tunge og dermed ikke hurtige, og reelt er F40 forbavsende lille og kompakt. Den vejer bare 1.100 kg.

Akselafstanden er kort, og motoren er placeret så tæt på bilens centrum som muligt, hvilket reelt er langt inde i kabinen, og helt oppe i chaufførens ryghvirvel. Det går fint med afstanden til pedalerne, som forsvinder dybt nede i et sort kulfiberhul, og når skålsædet er skubbet på plads, falder rattet præcist i hænderne.

Profilen på F40’eren er syleskarpt skåret, men du skal ikke være meget højere end 183 cm for at ramme loftet.

Selen ligner noget fra en Fiat Uno
Hovedhøjden er begrænset, og mine 183 cm skraber mod den tynde loftbeklædning. På den måde kan jeg mærke, at der rent faktisk er beklædning – en luksus hverken gulv eller dørsider nyder godt af. Udsynet ud af den krumme forrude er uhindret. Trepunktsselen ligner dén fra Fiat Uno, drejehåndtaget til sideruden ligner noget fra et stykke kinesisk legetøj, og der er slet ikke noget håndtag på kulfiberdøren.

Man må derfor trække i den wire, der gør det ud for et indvendigt dørhåndtag, for der er ikke et egentlig dørgreb. Kabinen er rippet for al komfort bortset fra aircondition og et makeupsejl i solskærmen over passagersædet.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse mere

Vil du læse videre? Få fuld adgang på 1 minut

Du har forsøgt at klikke ind på en artikel, der kun er tilgængelig for medlemmer.
Bliv medlem nu og få adgang med det samme - klik her!
Bliv medlem nu!  

Allerede medlem? Log ind herunder: