En domstol er kommet frem til, at en tidligere Tesla-ansat skal have millioner af dollar i erstatning.
Owen Diaz har egentlig fået samme besked flere gange. Tesla skal til lommerne, fordi han blev udsat for racisme, mens han arbejdede for det amerikanske elbilmærke på en fabrik i Californien. Tilbage i 2021 sagde en dommer, at Owen Diaz skulle have udbetalt 137 millioner dollar i erstatning.
Det svarer til svimlende 878 millioner danske kroner. Siden er det beløb dog skrumpet betragteligt. Blandt andet fordi en anden dommer på føderalt niveau mener, at beløbet er overdrevet højt.
LÆS OGSÅ: Max Verstappen truer med at forlade Formel 1
Og nu må Diaz, der arbejdede som elevatoroperatør for Tesla, nøjes med 3,2 millioner dollar. I danske kroner svarer det til 22 millioner. Han kunne dog have fået helt op til 15 millioner dollar. Men han fik langt mindre ved at forsøge at trække sagen gennem retssystemet endnu en gang.
Selv har Tesla flere gange afvist Diaz’ beskyldninger. Mærket har dog anerkendt, at ‘der var problemer på fabrikken, som der skulle tages hånd om.’