Nordmændene elsker nye elbiler. Men nu får de i den grad også ‘lov’ til at betale for strømmen, der ikke har været dyrere i hele 2 år.
Strømmen til elbiler i Norge er den dyreste i to år, efter en bidende kulde har ramt hele Nordeuropa i januar 2026.
Spotprisen på strøm forventes at toppe på hele 182 øre pr. kilowatt-time i samtlige norske regioner.
Det er et markant skift for de mange elbilister, der ellers er vant til billig energi fra landets vandkraftværker.
Priserne har ikke været højere i Nordnorge siden december 2023. Og det er noget, elbilerne kan mærke.
Gennemsnitsprisen i løbet af dagen vil ligge mellem 95 og 101 øre pr. kilowatt-time. Strømmen er i øvrigt aldrig set billigere end 59 øre noget sted i Norge.
Ifølge Europower skyldes de meget højere priser det kolde vejr, som øger behovet for opvarmning overalt.
Der skal fuld moms på elbiler i Norge
Udover de høje strømpriser står de norske elbilister også over for en ny økonomiske virkelighed i 2026.
Regeringen har indført moms på alle elbiler, der koster over 185.000 danske kroner. Det gør det markant dyrere at købe en ny elbil sammenlignet med tidligere år.
Og i 2027 skal der slet ikke være momsfritagelser at komme efter. Og det uanset hvad elbilerne koster.
Afgiftssystemet i Norge bliver løbende strammet for at kompensere for de faldende indtægter fra benzinbiler.
Men nordmændene er ikke de eneste, der skal tænke alternativt for at få pengene fra benzin- og dieselsalg ind på andre områder.
Andre lande er også – endda helt ned på delstats-niveau – begyndt at lægge afgifter på elbiler. Flere af afgifterne er noget, kun elbil-ejerne skal betale.


