Det var en teknisk fejl, der fik en stærekasse til at gå amok og blitze alle uanset hastighed.
Der er fastmonterede fartkameraer – de såkaldte stærekasser – 11 steder i Danmark. En af den fik mandag formiddag et teknisk flip.
Kokset med teknikken betød, at alle bilister på Grenåvej i Risskov blev blitzet. Også dem der ikke kørte for stærkt. Det oplyser Østjyllands Politi i en række tweets mandag omkring kl. 11.30.
LÆS OGSÅ: Flere kommuner vil tvinge bilister til at køre langsommere på motorvejen
I første omgang skrev politiet, at bilister var blevet blitzet, selvom de kørte for langsomt. Det viste sig nemlig at stærekassen ikke havde gjort forskel på nogen bilister overhovedet. Hverken de lovlydige eller dem med for tunge højrefødder.
Vi modtager lige nu en del opkald fra bilister, der uberettiget er blevet blitzet på Grenåvej i Risskov, da de har kørt med meget lav hastighed. Der er fejl på stærekassen, som derfor blitzer alle, og Vejdirektoratet har sendt teknikere ud for at udbedre problemerne. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) March 13, 2023
Fejlrettelsen fulgte politiet dog også op med et mere beroligende tweet. Ingen af de bilister, som har holdt sig inden for fartgrænsen, vil nemlig høre yderligere fra den problematiske stærekassen. Heller ikke selvom de blev blitzet.
De uberettigede billeder vil blive slettet i politiets systemer. Kort før middag forlød det desuden, at Vejdirektoratet var på vej ud for fikse fotofældens selsving.