Superbilligt batteri til elbiler skal laves af papir

Et batteripakke lavet til elbiler af papir? Jo, den er god nok ifølge et firma fra Singapore, der hævder at kunne hamle op med lithium-ion-batterierne.

Annonce

Et firma i Singapore har udviklet et batteri, hvor papiret spiller en central rolle. Batteriet er designet til elbiler og præsenteres som et alternativ til de nuværende lithium-ion-batterier. Målet er at reducere produktionsomkostningerne.

Det er firmaet Flint, der står bag opfindelsen af papirbatteriet. Batteriet har en energitæthed på 220 Wh/kg. Det er lavere end de lithium-ion-batterier, der bruges i elbiler lige nu, men levetiden menes at svare til almindelige batterier.

Producenten har konstrueret batteriet, så det i teorien allerede nu kan masseproduceres. De anslåede produktionsomkostninger er omkring 300 danske kroner pr. kWh.

Det er omtrent halvdelen af prisen for lithium-ion-batterier. Og det, siger folkene fra Singapore, skyldes især materialevalget.

Annonce

Batteriets kemiske struktur baserer sig på cellulosefibre, det samme plantemateriale, der bruges til at lave papir.

Fibrene bruges til at overføre ioner. Materialer som lithium og kobolt er erstattet med genanvendelige metaller som zink og mangan.

Cellulosefibrene muliggør produktionen af batteriet i forskellige former. Flint hævder desuden, at batteriet er nemt at skille ad og genbruge.

Det kan bortskaffes som kompost. Firmaet vurderer, at papirbatteriet er mere sikkert end lithium-ion-batterier, bl.a. fordi det er sværere at overophede.

I tilfælde af brand er batteriet heller ikke giftigt. Selve batteripakken siges at kunne fungere i en kortere periode efter skader eller brand. Flint planlægger testproduktion af batteriet i år.

Lithium-ion-batterier dominerer nu elbilmarkedet. Forskere, bilmærker og underleverandører leder dog konstant efter alternativer, fordi metallerne er dyre.

Om batteriet af papirfibre reelt er konkurrence-dygtigt, er det kun tiden, der kan vise. Lige nu findes det da heller ikke i nogen elbil.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det gør solid state-batterier, der i flere årtier har været udråbt som elbilens egentlige gennembrud. Mercedes tester lige nu teknologien i en EQS, der på papiret (ja, det var meningen, red.) kan køre 1.000 kilometer mellem hver opladning. Læs mere om det her.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce