Annonce

Russisk bilmærke i krise benægter alle problemer

Trods 20 procent lønnedgang, produktionsstop og masseflugt blandt de ansatte benægter den russiske bilgigant GAZ nu, at koncernen står en i dyb krise.

Annonce

Den russiske bilgigant GAZ benægter nu hårdnakket, at koncernen befinder sig i en dyb krise.

Afvisningen kommer på trods af en række troværdige rapporter om 20 procent lønnedgang, produktionsstop for en hel bilmodel og en alarmerende mangel på arbejdskraft.

GAZ, der er en af Ruslands største bilkoncerner, er ifølge Iltalehti hårdt ramt af de internationale sanktioner, der blev indført efter invasionen af Ukraine.

Annonce

Men ifølge firmaets ledelse er alt tilsyneladende i den skønneste orden.

Den udmelding står dog i skærende kontrast til de oplysninger, der er kommet frem.

20 procent lønnedgang og firedages uge

Ifølge den russiske avis Gazeta blev GAZ i løbet af sommeren tvunget til at indføre en firedages arbejdsuge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en direkte konsekvens blev medarbejdernes lønninger skåret ned med 20 procent.

Samtidig rapporterer det finske medie Iltalehti, at mange ansatte har valgt at sige op på grund af de dårlige forhold på fabrikkerne. Det har resulteret i en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Endelig har det russiske medie Drom rapporteret, at GAZ helt har været tvunget til at stoppe produktionen af en af sine varevognsmodeller.

GAZ: Alt er normalt

Artiklen fortsætter efter dette:

På trods af de mange negative historier, har GAZ nu valgt at kommentere på situationen.

I en officiel udtalelse afviser firmaet pure, at der skulle være problemer.

Ledelsen hævder, at både personaleudskiftning og eventuelle fyringer har ligget “inden for normale grænser”.

Annonce for Auto Show

Firmaet afviser også rapporterne om, at fabrikkens maskiner og værktøjer skulle være forældede og upålidelige.

Som et plaster på såret meddeler GAZ dog, at de nu vil vende tilbage til en femdages arbejdsuge.

En branche i knæ

Den russiske bilindustri har generelt været i dyb krise siden invasionen af Ukraine.

Sanktionerne har afskåret de russiske producenter fra vitale komponenter fra vestlige leverandører.


Det har i perioder betydet, at biler er blevet produceret uden basalt sikkerhedsudstyr som airbags og ABS-bremser.

Den russiske regerings forsøg på at beskytte sin egen bilindustri har ført til en række drastiske beslutninger.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Rusland netop sortlistet og forbudt det franske bilmærke Renault. Det sker, fordi russerne anklager Renault for at yde militærteknisk støtte til Ukraine.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?