R-Line Edition: En Passat med 272 hk og 4Motion-træk

En bomstærk familieflytter fejrer, at VW snart har produceret 30 millioner Passater

Efter 46 år på markedet og 30 millioner eksemplarer fordelt på otte generationer skulle man tro, at en bilmodel er godt og grundig pensionsmoden.

Annonce for Danmarks største bilmesse:

Men ikke Volkswagen Passat. Tværtimod fejrer tyskerne de forskellige milepæle ved at sætte gang i en meget begrænset produktion på 2.000 biler af en særlig potent Passat. Alle R-Line Edition får VAG-gruppens ‘4Motion’-firehjulstræk og 240 dieselhestekræfter eller 272 benzin-hypper.

Udover de ekstra hestekræfter hælder Volkswagen en masse ekstraudstyr i den hidsige familiebil.

Det betyder blandt andet, at 19″ alufælge, en 9.2″ infotainment-skærm og nappalæder-stue er standard. Det er LED Matrix-forlygterne, parkerings-assistent og en autopilot, der fungerer op til 210 km/t, i øvrigt også.